Mandagens aviser om it

Nyt it-firma vil redde liv. Millioner til iværksættere. HK advarer mod call centre. TDC i forgæves kamp mod elselskaber. Dansk netdating erobrer udlandet. It-systemer afslører sygesikringssvindel. Kilometervis af bøger på nettet.

Nyt it-firma vil redde liv

Det nystartede danske firma Sacs har fået verdenspatent på et trafiksystem, der skaber en grøn bølge gennem lyskryds for ambulancer, brandbiler og politibiler. Via satellitkommunikation sender en boks i køretøjet besked om fart, retning og destination til en computer, der beregner den optimale rute og skaber en grøn bølge gennem lyskrydsene. (Politiken)

Millioner til iværksættere

Regeringen vil i sidste øjeblik prøve at finde 15 millioner kroner på finansloven til iværksættere. Pengene skal bruges til udvikling og træning af 60-70 udvalgte vækstfirmaer inden for it eller bioteknologi. Programmet er udviklet sammen med det amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology. (Børsen)

HK advarer mod call centre

Løn- og ansættelsesvilkårene på en række århusianske callcentre er så ringe, at HK Århus nu advarer mod firmaerne efter 70 sager om løn- og ansættelsesvilkår på halvandet år. HK betegner området som "et rent cowboy- og indianerland". (Jyllands-Posten)

TDC i forgæves kamp mod elselskaber

TDC får intet ud af at appellere til politikerne om at bremse elselskabernes bredbåndsplaner. Gør politikerne det, får de et sagsanlæg for ekspropriation, mener Dansk Energi. Grav selv fiber ned, lyder opfordringen til TDC fra en analytiker hos Danske Bank. Det gør elselskabet NESA, og det er der god økonomi i. (Berlingske Tidende)

Dansk netdating erobrer udlandet

Danske dating-koncepter har stor international succes. Senest har også det mindre mødested på nettet for landmænd, farmerdating.dk, flyttet blikket uden for de danske marker. (Jyllands-Posten)

It-systemer afslører sygesikringssvindel

Stadig flere svindler med sygesikringsbeviset, der gælder som danskernes forsikring på rejser i Europa. Forsikringsselskaber investerer store millionbeløb i nye it-systemer, der skal hjælpe med at opdage svindlen. (Politiken)

Kilometervis af bøger på nettet

De skandinaviske antikvarboghandleres portal antikvariat.net udgør efter fem år det største marked fra antikvariske bøger på nettet. Der er en million bøger registreret ? hvilket svarer til 32 hyldekilometer. (Politiken)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere