Verdens største chipproducent Intel har udviklet to varianter af den fremstillingsmetode, som ligger til grund for selskabets kommende 65 nanometer-chips.
Balancegangen mellem strømforbrug og ydelse er grunden til, at Intel har været nødt til at tilpasse sin produktion.
Det betyder, at Intel vil benytte én metode til at fremstille sine pc-processorer og en anden til processorer til eksempelvis mobiltelefoner.
Problemet for Intel og de øvrige chipproducenter er, at strøm begynder at sive ud fra de enkelte transistorer i takt med, at de enkelte strukturer i chip bliver mindre.
Det resulterer i et større strømforbrug, hvilket er uønskeligt for især processorer til bærbare pc'er.
Samtidig bliver den udsivende strøm til varme, som skal transporteres væk fra processoren for ikke at forringe ydelsen og levetiden.
- Vi har gjort fremskridt med at reducere strømproblemerne i de kommende pc- og serverprocessorer, men der skal mere offensive metoder til for at kunne fremstille fremtidige chips til batteridrevne apparater, siger Mark Bohr, seniorforsker og chef for udvikling af Intels chipfremstillingsmetoder.
Til de processorer, som ikke skal bruges som hovedprocessor i pc'er, er der mindre krav til ydelsen, men til gengæld endnu større krav til strømforbruget.
Derfor er Intel gået på kompromis og vil benytte sig af en række metoder, som gør transistorerne langsommere, men til gengæld mindre tilbøjelige til udsivning af strøm.
Metoden til fremstilling af de nye strømvenlige chips bygger på samme fundament som metoden til pc-processorerne.
Det vil eksempelvis kræve en større spændingsforskel for at skifte en transistor fra "tændt" til "slukket" tilstand. Det skal forhindre en transistor i at skifte af sig selv på grund af strømproblemer.
Intel har desuden udviklet en alternativ teknik til at forhindre udsivning af strøm fra det punkt, hvor den enkelte transistor er forbundet med den øvrige chipstruktur.
Endelig gør Intel de såkaldte gates på transistorerne kraftigere og tykkere for at forhindre usivning.
Alle disse teknikker vil gøre transistorerne langsommere. Derfor vil de kun blive brugt i de chip, hvor strømforbruget er vigtigere end ydelsen.
