Hvis man ikke kan lide at dele, skal man ikke være leder hos høreapparatproducenten Oticon. Her kører man nemlig med dual ledelse. Det betyder, at der hører en fast makker til mange af lederstillingerne.
- Jeg var meget overrasket over det. Jeg havde kun læst om den ledelsesform, siger 32-årige Peter Carstensen, den ene af to it-chefer i Oticon.
Han havde i hvert fald ikke tidligere haft lejlighed til at prøve det af i virkeligheden, for han gik direkte fra sin afsluttede uddannelse som cand. oecon fra Århus Universitet i 1999 til et job hos Oticon i København.
- Jeg sendte en uopfordret ansøgning, som de gav afslag på. Det kan da ikke passe, tænkte jeg, så jeg ringede til dem og fik et møde i stand. Og heldigvis var der en plads til sådan en som mig, så jeg fik et job, fortæller Peter Carstensen.
Navision Financials under armen
Oticons økonomifunktion havde de første par år fornøjelsen af den unge økonom, inden organisationen en dag manglede en mand, der kunne implementere et ERP-system.
- Den korte historie er, at jeg tog af sted til et af vores selskaber i Danmark med et Navision Financials under armen. Jeg havde ikke prøvet det før, men jeg blev ret grebet af arbejdet med ERP, beretter han.
Som den ene af to it-chefer har han primært ansvaret for den forretningsmæssige del af Oticons it-løsninger. Han sidder på ERP, CRM, web samt integration og applikationsudvikling. Hans it-chefmakker, Hans Ole Jørgensen, har ansvaret for infrastrukturen.
- Jeg er forretningsmanden med min økonomiske baggrund, og Hans Ole er teknikeren med sin ingeniørbaggrund. Det er en kæmpe fordel. Vi supplerer hinanden, vi har altid en at sparre med, og en sag bliver altid vurderet fra to sider, siger Peter Carstensen.
Vandpolo og bukkede ribben
Oticon mere end hylder princippet om den flade organisation. Cheftitlerne har i virkeligheden kun plads på visitkortene, så folk udefra kan finde ud af, hvem de taler med.
Alligevel er der forskel, når man fra den ene dag går fra at være menig medarbejder til at være chef for dem, man var på samme fod med i går.
Det har Peter Carstensen prøvet to gange, og det er en besynderlig oplevelse, mener han.
- Tonen ændrer sig lidt, for nu er ens loyalitet jo pludselig ændret. Men man må bevare sin integritet og insistere på, at man stadig er den samme person, som før man fik lederansvar, siger han.
Lederambitioner har han egentlig aldrig haft, siger han, men det har omvendt altid faldet ham let.
- Det startede måske dengang jeg var cheftræner for den lokale svømmeklub, jeg ved det ikke. Som person er jeg udpræget generalist og jeg kan lide at have med mine medmennesker at gøre.
Peter Carstensen har i øvrigt svømmet hele sit liv og spillet vandpolo siden han var 11. I dag spiller han vandpolo i Danmarks pt. næstbedste klub.
- Det er en dejlig hård sport. Jeg kan godt li' at være en drengerøv, også selv om man engang imellem går med trykkede ribben i et par uger efter en træning, griner han.
Drømmen om Amerika
Roder man lidt i posen med ambitioner dukker drømmen om et internationalt lederjob op.
- Jeg kunne godt tænke mig at arbejde ude i linjen i et af vores datterselskaber. Helst et engelsksproget land som USA, England, Canada eller Australien.
Inden hans flytteplaner involverer resten af verden, er der en hjemlig flytning, der skal klares først. Det er Oticons flytning fra Strandvejen i Hellerup, nord for København, til det Intel-byggede hus i københavnerforstaden Smørum.
- Det bliver verdens bedste hus til udvikling af høreapparater. Vi skal lige have ændret nogle ting. Huset er jo bygget af en computerchip-producent, så de ville gerne have serveren stående i stuen, så man kunne se den. Vi vil hellere have den ned i kælderen, for vi er her for at sælge høreapparater, ikke for at drive it.
