AMD overhaler Intel med Media Center-succes

AMD har for første gang overgået Intel i antallet af solgte processorer til stationære pc'er i butikkerne målt over en hel måned. Det er specielt salget af Media Center-pc'er, som giver AMD fremgang.

I september måned lykkedes det for første gang chipproducenten AMD at overhale rivalen Intel målt på antallet af solgte stationære pc'er i butikkerne i USA. Det viser tal indsamlet af analysefirmaet Current Analysis.

Ifølge analysen sad der i september en AMD-processor i 52 procent af de solgte stationære systemer, mens Intel måtte nøjes med 46 procent.

Det er ifølge analysefirmaet især et boom i salget af pc'er bygget til Microsofts særlige Media Center-udgave af Windows XP, som giver AMD fremgang.

46 procent af de solgte stationære pc'er på det amerikanske marked i september var baseret på Media Center.

Ud af Media Center-pc'erne havde AMD i september en markedsandel på 55 procent.

Specielt Hewlett-Packards Media Center-pc HP Pavillion a1130n med AMD's Athlon 64-processor var en storsællert i september.

Analysefirmaet roser AMD for at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt med dette system.

- Der er et fantastisk momentum bag lysten til at købe Media Center og dermed også AMD lige op til julehandlen, skriver analytikerne i deres rapport.

AMD har hidtil kun været i stand til at overgå Intels salg på markedet for processorer til stationære pc'er i enkelte uger af gangen. September var første gang, selskabet slog Intel målt over en hel måned.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra SoftwareOne

    Glem hypen: Her er tre steder hvor AI allerede leverer

    Ifølge SoftwareOne ligger de reelle AI-gevinster gemt i områder af central betydning for forretningen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 15. januar 2026 ansat Mark-Oliver Junge, 26 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at udvikle nye extensions, der gør godkendelsesprocesser mere fleksible, samt bygge infrastruktur til caller authentication. Han kommer fra en stilling som fullstack engineer hos Wayfare.ai. Han er uddannet Fachinformatiker für Anwendungsentwicklung, der betyder “ekspert i softwareudvikling”. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af softwarearkitektur, DevOps og rammeværk til analyse + orkestrering af SQL-datapipelines. Nyt job
    inciro K/S har pr. 1. februar 2026 ansat Lasse Fletcher som Cloud Consultant. Han skal især beskæftige sig med Governance og struktur i cloud miljøer. Han kommer fra en stilling som IT Tekniker hos CBrain A/S. Han er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kunde onboarding, Identitets styring, sikkerhed og IaC. Nyt job

    Lasse Fletcher

    inciro K/S

    Lars Jul Jakobsen, chefkonsulent hos Region Nordjylland, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Jul Jakobsen

    Region Nordjylland