Ingen ejer internettet, men alle vil gerne have magten over det.
Sådan lyder den strammede udgave af den mere og mere ophedede diskussion om internettets forvaltning, der i øjeblikket får USA og EU til hvæsse krumsablerne op til FN-topmødet om informationssamfundet i Tunis i næste måned.
Orkanens øje er den amerikanske organisation, ICANN, der styrer den grundlæggende infrastruktur på nettet, og som tildeler verdens regeringer retten til at styre deres egne domænenavne.
Samtidig koordinerer ICANN også de såkaldte DNS-servere, der sørger for at holde sammen på internettet.
Op til topmødet har EU for anden gang foreslået, at ICANN flyttes over i et internationalt regi, eksempelvis FN, og EU's kommisær for it, Viviane Reding har luftet bekymring for et regulært internettsammenbrud, hvor flere lande vil melde sig helt ud af internettet, hvis der ikke nås frem til en løsning, hvor USA's magt over det globale net reduceres.
– I USA har internettet jo også militære formål, mens vi i EU kun bruger det civilt. Det bekymrer os, fordi en væsentlig del af EU’s strategier for e-governance baserer sig på et internet, der er frit og åbent for alle. Og det mener vi ikke, at USA kan garantere, forklarer det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet, Britta Thomsen.
Hun er tillige næstformand for det udvalg i parlamentet, der håndterer EU's politik om informationssamfundet.
Hun er varm fortaler for, at internettet flyttes over i FN-regi, hvor EU kan få lov til at spille en større rolle i spørgsmål, der angår internettet.
ICANN er i dag en nonprofit-organisation, der finansieres af indtægter fra registrering af domæner.
Organisationen fungerer dog formelt under det amerikanske handelsministerium, men selv om Bush-regeringen dermed har internettets hjerte i sine hænder, er der endnu aldrig set eksempler på, at ICANN er brugt politisk. Således har Irak eksempelvis sit .iq-domæne under hele irak-konflikten og Cuba sit .cu trods USA's årelange handelsembargo.
ICANN selv afviser også, at skulle være underlagt en politisk agenda.
– Den endelige godkendelse af langt de fleste beslutninger, som ICANN træffer, ligger hos ICANN’s bestyrelse, der bevidst og som et krav fra
ICANN’s formålsparagraffer, er sammensat af folk fra hele verden, siger Tina Dam, ICANN’s danske ansatte.
Hun har til daglig ansvaret for samarbejdet med nogle af de mange aktører, som er involveret i internettet.
Hun pointerer, at internettets decentrale struktur ikke giver noget enkelt land – heller ikke USA – nogen 'sluk-knap, hvor man uden videre kan nedlægge dele af internettet.
Til gengæld mener hun, at politik trives bedst uden for ICANN’s rammer og frygter derfor for en model, hvor der i FN-regi skal stemmes om alle beslutninger, der vedrører internettet.
– Hvis man blander for meget politik ind i vores arbejde, risikerer vi, at udvikling og innovation går langsommere. Og i forvejen er vores mål helt i tråd med FN’s om lige adgang for alle og en global repræsentation, så vi har lidt svært ved at se, hvad vi skulle gøre anderledes, siger Tina Dam, der understreger, at ICANN i øvrigt er åben for øget internationalisering.
Også hos den danske hjørnesten af internettet, DK-hostmaster er man bekymret for den usikre fremtid, nettet går i møde, hvis det fremover skal organiseres under FN.
Direktør Per Kølle pointerer, at meget kan gøres bedre i ICANN – det bliver det bare ikke af indblanden fra FN.
– Så risikerer vi jo, at vi skal diskutere internettets fremtid med lande, der end ikke har telefonforbindelser. Internettets rod skal jo ligge et sted, og her er jeg mere tryg ved Washington end et tredjeverdensland, siger Per Kølle.
Emnet ventes at give høj bølgegang under det kommende topmøde, fordi Bush-regeringen i kraftige vendinger har afvist at slippe kontrollen med det internet, som USA retteligt har opfundet og drevet uden problemer siden tresserne.
Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld, der bringer mere om emnet.
