FBI anholder 20-årig zombie-konge

FBI i Los Angeles har anholdt en 20-årig mand, som menes at have inficeret tusindvis af pc'er med bagdørsprogrammer og brugt dem til at tjene penge på blandt andet spam.

Det amerikanske forbundspoliti FBI har ifølge nyhedsbureauet Reuters anholdt en 20-årig mand i Los Angeles, som angiveligt står bag et netværk af bagdørsinficerede zombie-pc'er.

Zombie-flokken har ifølge nyhedsbureauet givet den unge mand en indtægt på omkring 375.000 kroner.

Ifølge FBI er sagen speciel i forhold til tidligere sager om virus og hacking, fordi bagmanden i denne sag har tjent penge på forbrydelsen.

- Normalt har vi set folk sætte sådan et netværk op for eksempelvis at udføre et denial-of-service-angreb, hvor de ikke gør det for profitten men for prale-retten, siger Thom Mzorek, talsmand for den føderale statsanklager, til Reuters.

Derfor omfatter anklagerne også et punkt som hvidvaskning af penge.

De i alt 17 anklagepunkter, som også omfatter indbrud i systemer hos det amerikanske forsvar, kan give op til 50 års fængsel sammenlagt, men den typiske strafudmåling i denne type sager er dog betydeligt lavere.

Et bot-program er en aktiv bagdør, som etablerer en forbindelse til en server og afventer kommandoer. En pc inficeret med sådan et program kaldes en "zombie" og et helt netværk af zombier er også kendt som et "botnet".

- Zombie-netværk er et voksende sikkerhedsproblem, fordi de bruges til at udsende spam, stjæle information og angribe virksomheders netværk, siger chefkonsulent Graham Cluley fra antivirusfirmaet Sophos i en kommentar til anholdelsen.

Den 20-årige har brugt sit omfattende botnet til at plante uønskede reklameprogrammer, såkaldt adware, på pc'erne og sælge adgang til netværket til spammere og andre hackere, skriver Reuters.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S