De lokale politikere viser stort set ingen interesse for at fortælle borgerne, hvor de står i it-spørgsmål.
Det konkluderer kommunalforsker Kasper Møller Hansen, der følger valgkampen i kommunerne fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
- Det er simpelthen en tabersag, som sælger meget få billetter. Man kan ikke hente mange stemmer på, at det kommer til at koster 30 millioner kroner at lægge to kommuners it-systemer sammen, siger Kasper Møller Hansen.
Tavshed om it
Kommuner bruger årligt store millionbeløb på it-investeringer og kaster endnu flere penge i området i forbindelse med de kommende fusioner til nye storkommuner.
Men politikerne ser ikke det store behov for at fortælle vælgerne, hvordan de vil bruge pengene.
- It-spørgsmål har meget lidt direkte appel til vælgerne, og samtidig er de kommunale politikeres logik, at it er administration, og at administration grundlæggende er noget, der skal holdes nede, siger Kasper Møller Hansen.
Mens it står nederst på mange lokalpolitikeres dagsorden, har folkeskolen ifølge Kasper Møller Hansen opnået en absolut topplacering.
- Folkeskolen er noget, der har relevans for os alle, og samtidig er det et område, hvor politikerne reelt har større indflydelse på, hvordan pengene skal bruges, end de måske har på it-området, siger Kasper Møller Hansen.
It ikke afgørende
Når it endelig dukker i den lokale valgkamp, er det typisk via politikere, der forsøger sig med enkeltsager, vurderer Kasper Møller Hansen.
Eksempelvis har Venstres Louise Gade i Århus et forslag om øget e-læring til borgerne. Hendes partifælle Martin Hirch i København forsøger sig med et forslag om gratis internet via hotspots.
I København har en lokalliste endvidere slået sig op på modstand mod mobilmaster.
I IT-Brancheforeningen (ITB) finder direktør Jakob Lyngsø det forståeligt, at politikerne generelt ikke går til valg på de store it-spørgsmål.
- Det skal ikke diskvalificere en politiker, at vedkommende har holdninger på it-området, men det er ikke det vigtigste lige nu, siger Jakob Lyngsø.
- Det afgørende er, at der bliver valgt nogle fornuftige folk ind, der har en interesse i at få sammenlægningerne til at forløbe fornuftigt. Så må it-spørgsmålene komme senere, siger han.
