I USA er frygten for identitetstyveri blevet så stor, at problemet nu er genstand for en hel industri, som tilbyder beskyttelse. Men tallene for, hvor der rent faktisk bliver ramt, fortæller ikke hele historien.
Forsikringsselskaber, banker, kreditkortfirmaer og selskaber, der specialiserer sig i at overvåge privatpersoners kreditværdighed skyr få midler for at skræmme de amerikanske forbrugere.
"Identitetstyveri rammer 10 millioner amerikanere hvert år." "Hver femte amerikaner er blevet ramt." Sådan lyder nogle af de typiske statistikker, men de dækker over for bred en definition af identitetstyveri, mener eksperter. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Når undersøgelserne viser, at 20 procent af befolkningen har været udsat for identitetstyveri, så skyldes det hovedsageligt, at tilfælde hvor et kreditkort er blevet tabt eller stjålet og siden misbrugt, også tæller med.
Det er langt fra de skræmmebilleder med spionprogrammer på hjemmepc'en eller forbrydere, der gennemroder skraldespanden for at finde personoplysninger.
Samtidig bliver størstedelen af pengene ved identitetskriminalitet svindlet ved hjælp af opdigtede identiteter. Det anslås til at udgøre op mod tre fjerdedele af de penge, der bliver stjålet gennem identitetskriminalitet.
Få anmeldelser
Ser man nærmere på undersøgelserne, viser det sig ifølge AP, at tallene skrumper. I en undersøgelse, hvor 21 procent havde været udsat for identitetstyveri, havde det for 12 procents vedkommende ført til henvendelser fra inkassofirmaer.
Forbrugerne er desuden beskyttet af loven, så for to tredjedele af ofrene kommer hændelsen ikke til at koste dem noget, skriver AP.
Skræmmescenariet, at en anden person optager et lån i dit navn, var blot sket for 2,4 procent.
Et andet problem med statistikken er, at en overraskende stor andel af ofrene aldrig melder episoden til hverken politiet eller deres bank.
Selv i tilfælde, hvor det drejer sig om relativt store summer, holder op mod hver femte episoden for dem selv.
- Så er det ikke identitetstyveri. Jeg er ret sikker på, at hvis du så, at der var trukket penge, og det ikke var dig selv, så ville du kontakte nogen, siger jura-lektor Fred Cate fra Indiana University til AP.
Nye lovforslag
Fred Cate vurderer, at netop det punkt betyder, at man må stille spørgsmålstegn ved undersøgelsernes konklusioner.
Ud over at skræmme forbrugerne over i armene på firmaer, der har specialiseret sig i at overvåge kontoer for svindel, eller forsikringsfirmaer, der tilbyder særlig dækning ved identitetstyveri, så påvirker undersøgelserne også politikerne.
Det resulterer i lovforslag, som skal begrænse brugen og udvekslingen af persondata. Det kan imidlertid vise sig at give problemer for de firmaer, som forsøger at opspore det større problem, hvor forbryderne opdigter identiteter. Til gengæld overses smuthullerne i lånesystemet.
- Det er muligvis et stort problem, men det er ikke det problem, politikerne taler om lige nu. Vi slås med den forkerte vindmølle, siger Fred Cate til AP.
