Onsdagens aviser om it

TDC-fagforening afviser kapitalfonde. B&O-mobil misser julehandelen. Sonofon kæmper for kunder. DAB-radioer vinder frem. Nethandlen stiger - igen igen.

TDC-fagforening afviser kapitalfonde

TDC's største faglige lokalorganisation, Tele Afdeling 12 med cirka 2.300 medlemmer, er utilfreds med udsigten til et salg af telekoncernen til fem kapitalfonden. Formand Casten Nielsen mener, at salget hverken er til gavn for de danske telekunder eller tager hensyn til danske arbejdspladser. (Jyllands-Posten)

B&O-mobil misser julehandelen

Bang & Olufsenes nye Serene-mobiltelefon til cirka 8.000 kroner når ikke frem til forhandlerne før jul, som det ellers var planen. Problemer med tilbehøret har udskudt lanceringen til først i det nye år. (Jyllands-Posten)

Sonofon kæmper for kunder

Sonofon afviser, at julekampagner med ekstraordinære kontantrabatter og tilbud om gratis telefoni er udtryk for panik i kampen om kunderne. Salgs- og marketingdirektør Peter Berg betegner de laver priser som en "stille og rolig" slutspurt op til jul.

DAB-radioer vinder frem

Salget af DAB-radioer forventes at runde 100.000 solgte i 2005. Radioerne er dog milevidt fra at overhale de analoge radioer i udbredelse. DR forventer, at det analoge radionet først lukkes om adskillige år. (Jyllands-Posten)

Nethandlen stiger - igen igen

Stadig flere lægger vejen forbi nettet i jagten på julegaverne. Også antallet af rejser solgt via nettet stiger fortsat. Rejsearrangøren Star Tour anslår, at hver fjerde af alle charterrejser i 2005 er solgt via nettet. (Børsen)

Annonce

Event: Årets CIO 2027

Andre events |

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S