Den europæiske rumfartsorganisation ESA skød nytåret tidligt ind med opsendelsen af den første satellit i det omfattende Galileo-projekt.
Satellitten Giove A skal bane vejen for det europæisk finansierede netværk af navigationssatellitter, som skal konkurrere med og supplere blandt andet det amerikanske GPS-netværk.
For almindeligt civilt brug ventes Galileo at kunne give brugerne positionsbestemmelse med en præcision ned til én meter i forhold til GPS' 30 meter.
Det ventes, at Galileo vil få stor betydning for blandt andet positionsbestemmelse i mobiltelefoner, hvilket dels kan forbedre nødopkald og navigation, og dels kan anspore til nye stedbestemte tjenester.
Galileo skal blandt andet kunne give bedre præcision end GPS indendørs.
En række avancerede mobiltelefoner findes allerede med indbygget GPS, og det ventes, at Galileo-netværket vil kunne sætte yderligere skub i den udvikling.
Giove A er den første satellit i netværket og skal primært bruges til at afprøve en række basale betingelser for netværket.
Missionen omfatter således en afprøvning af integriteten af signalerne på de afsatte frekvenser, samt målinger af hvordan udstyret håndterer strålingen i rummet, oplyser ESA.
Giove A medbringer to mini-atomure med en maksimal afvigelse på 10 nanosekunder i døgnet.
Den næste satellit, Giove B, vil medbringe næste generation af atomure, Passive Hydrogen Maser, som kan give en præcision på ned til et enkelt nanosekund i døgnet, hvilket er det hidtil mest præcise for et atomur i en satellit.
Galileo-satellitterne vil blive udstyret med to af disse ure, samt to konventionelle atomure, der skal fungere som backup.
