Styrelse: Ingen gevinst til PBS på netgebyr

Konkurrencestyrelsen fastslår, at der ikke er grundlag for at tvinge betalingsformidleren PBS til at nedsætte gebyret på dankort-betalinger på nettet. PBS vil imidlertid selv se på gebyrets størrelse.

Der er ikke grundlag for at tvinge bankernes fælles betalingsformilder PBS til at nedsætte gebyrerne for dankort-transaktioner ved handler på internettet.

Det konkluderer Konkurrencestyrelsen i en ny redegørelse.

Styrelsen har undersøgt forholdene efter kritik fra interesse-organisationer som Dansk Handel & Service og Foreningen for Dansk Internet Handel.

Ingen gevinst

Kritikken har gået på, at PBS kræver et højere gebyr for betaling med Dankort på internettet end ved tilsvarende betalinger i en fysisk butik.

På nettet opkræves der således 1,95 kroner per transaktion samt 0,1 procent af købssummen.

Selvom antallet af net-transaktioner de seneste år er vokset eksplosivt, har PBS angiveligt endnu ikke tjent på den model.

- Konkurrencestyrelsens undersøgelse viser, at PBS' samlede indtægter ved at tilbyde dankort-transaktioner over internettet endnu ikke har dækket de investeringer, som PBS har afholdt ved etableringen af internet-betalingssystemet, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

- Der er derfor ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at kræve, at PBS sætter gebyrerne for dankort-transaktioner over internettet ned, konkluderer Konkurrencestyrelsen.

PBS åbner for nedsættelser

Styrelsen fastslår dog samtidig, at det vil være en fordel for udbredelsen af dankort-transaktioner over internettet, hvis gebyrerne nedsættes for de mindre transaktionsbeløb, og at det såkaldte interbank-gebyr undersøges nærmere.

PBS oplyser i en pressemeddelelse, at selskabet er parat til at se på mulighederne for at ændre på gebyr-størrelserne for de mindre transaktioner.

- PBS har efter dialog med kunderne valgt at se på prisstrukturen først i det nye år. Hensigten er at medvirke til at stimulere udviklingen i nethandlen yderligere, skriver PBS.

Relevant link

Konkurrencestyrelsens rapport (pdf)
http://www.ks.dk/publikationer/konkurrence/2006/dankort/

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S