Den uundgåelige øvre grænse for Moores lov, der forudsætter, at teknologiske fremskridt gør det muligt at gøre transistorer i chips mindre, bliver jævnligt skubbet endnu et par år ud i fremtiden med ny forskning.
Når loftet nåes måske allerede 20 til 25 år fra nu, er der imidlertid erstatninger på tegnebordet.
Det seneste bud på nanoteknologi, som kan hjælpe i fremtidens chips, er nano-magneter, som et forskerhold har demonstreret kan udføre samme funktion som en transistor.
Ved at lagre informationen 0 eller 1 er de mange millioner transistorer i en moderne pc-processor i stand til at operere ved hjælp af logik.
En transistor skal imidlertid kunne lagre en elektrisk spænding, og det betyder, at transistoren kun kan gøres mindre ned til en vis grænse.
Et britisk forskerhold fra Imperial College i London har tidligere vist, at det er muligt for såkaldte nano-magneter at sende information videre langs en serie af magneter, skriver magasinet New Scientist.
Nu har et amerikansk forskerhold fra University of Notre Dame vist, at det er muligt at udnytte denne teknik til at opbygge de logiske funktioner, som udgør rygraden i en mikrochip.
Ifølge New Scientist har holdet også demonstreret, at det er muligt at skabe de mere komplekse funktioner NAND og NOR, som er afgørende.
Indtil videre er teknologien på et primitivt niveau, idet forskernes nano-magneter er relativt store og derfor langsomme. Computersimuleringer viser således, at den størrelse magneter, forskerne kontruerede, blot kunne operere ved 100 megahertz.
Mindre nano-magneter burde dog være i stand til at kunne arbejde ved en væsentligt højere frekvens, skriver New Scientist.
