Intel og HP skyder 60 milliarder i Itanium

Intels Itanium-chip får nu en kontant opbakning af en gruppe af firmaer med Intel og Hewlett-Packard i spidsen. Gruppen skyder over 60 milliarder kroner i Itanium frem mod 2010.

De to partnere bag Itanium-processorerne, Intel og Hewlett-Packard, skyder sammen med en række andre firmaer over 60 milliarder kroner i videreudvikling og markedsføring af Itanium. Det skriver nyhedstjenesten CNET.

Itanium har ikke fået den dominerende plads på servermarkedet som helhed, som de to firmaer oprindeligt havde håbet, men processoren kan udfordre chips fra IBM og Sun i det øverste lag af markedet, vurderer firmaerne.

Derfor vil Intel og HP sammen med NEC, SGI, Unisys, Fujitsu-Siemens, Hitachi og Groupe Bull skyde 60 milliarder kroner i platformen frem til 2010.

- Den investering er en understregning af, at vi sætter farten op i fællesskab. Der ligger et hardwaresalg for 850 milliarder kroner og venter. Det blegner endda i forhold til mulighederne inden for services og software. Der er en grund til, at vi sætter en 60 milliarder kroners investering i spil, siger Tom Kilroy, produktchef for Intels Digital Enterprise Group, til CNET.

Ifølge analysefirmaet IDC blev der blot solgt 9.000 Itanium-baserede systemer i tredje kvartal 2005, skriver InformationWeek.

Til gengæld er der tale om systemer i den øverste ende af markedet, hvor Itanium-systemerne konkurrerer med systemer baseret på chips fra især Sun og IBM.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,