Brugervenlighed, sikkerhed og etiske overvejelser er tre af fokusområderne for det biometriske udvalg, der blev stiftet under IT-Brancheforeningen medio august 2005.
Udvalget har til formål at fremme udbredelsen af biometriske løsninger herhjemme og består indtil videre af 11 såvel store som små virksomheder, der til sammen repræsenterer et bredt udvalg af forskellige biometriske teknologier og løsninger.
De tæller blandt andre internationale virksomheder som Microsoft, Siemens, Unisys og Steria og danske virksomheder som Guardia, Louis Mølholm Security og Quard Technology.
Fælles platform
Michael Stranau, der er sekretær i det biometriske udvalg, fortæller at IT-Brancheforeningen ser det som sin opgave at være med til at skabe et fælles ståsted for såvel udviklere som forhandlere af teknologierne.
Det gennembrud mangler dog. For endnu er det svært for alvor at tjene penge.
– Vi har fortsat ikke set det store gennembrud. Der er ikke nogen, som for alvor tjener penge endnu, siger Michael Stranau.
Michael Stranau mener, at det ville være til alles gavn, hvis der kom skub i udviklingen. Det ville samtidig styrke Danmark som digitalt foregangsland.
– Det der mangler er i virkeligheden en bølgebryder, som for eksempel at der kom yderligere biometriske oplysninger i vores pas, mener han.
Udfordringerne
Der er to ting, der kæmper om opmærksomheden, når der tales om en øget brug af biometriske oplysninger.
På den ene side er der den brugervenlighed, det kan give, når diverse biometriske kendetegn samles enten på en chip eller i en database.
På den anden side er der de problemer, som kan være forbundet med registrering.
Og sidstnævnte var formentlig også blandt årsagerne til, at udvalget fornylig blev kaldt til møde hos Datatilsynet.
– Vi hilste invitationen meget velkommen, og vi håber bestemt, at det er et samarbejde, der vil fortsætte, siger Jacob Wamberg, der er programdirektør i Unisys og var det biometriske udvalgs repræsentant ved mødet.
Sammensætter løsninger
Unisys producerer ikke selv biometriske produkter som flere af de andre medlemmer, men sammensætter løsninger og hjælper sine kunder med at integrere dem.
Jacob Wamberg fortæller, at det halvanden time lange møde havde til formål at give Datarådet en dybdegående baggrundsviden og en mulighed for at se biometrien i sin rette kontekst. Samt at give rådet en ide om, hvad der er i vente.
Jacob Wamberg ser biometrien som det næste tekniske skridt.
– Det er vel egentlig ikke så meget anderledes end et billede, som egentlig ikke er særlig præcist. Biometriske kendetegn er bare en mere nøjagtig måde at beskrive en person på, siger han.
Han understreger, at den modstand der måtte være til dels skyldes bekymringer om, hvad disse oplysninger kan bruges eller misbruges til.
Jacob Wamberg mener, at det må handle om at lægge nogle retningslinier for, hvad vi som borgere kan acceptere.
Samkøring ville være over stregen
– Jeg har ikke den gyldne løsning, men samkøring ville for mig være at gå over stregen. Det kunne for eksempel være at holde et DNA-register op imod sygdomme, siger han.
Igen er det en diskussion om sikkerhed, der bør være i højsædet og være med til at skubbe den teknologiske udvikling fremad.
Det handler om at skabe en dialog om muligheder og fordele, som kan være med til at skabe tryghed. Det er også vigtigt at få set på, hvordan mulighederne for misbrug bedst muligt forebygges.
