Virtualisering sparer servere i Ny Aabenraa

Ny Aabenraa Kommune samler fem kommuner og reducerer antallet af servere gennem virtualisering. Citrix skal sørge for en central styring af applikationer.

Fra 1. januar 2007 skal fem kommuners it-systemer og data konverteres og fremstå som én kommunes it-systemer: Ny Aabenraa Kommune.

Hvor sammenlægninger ofte fører til flere servere, vil Ny Aabenraa Kommunes infrastruktur komme til at basere sig på relativt få servere. Det skyldes anvendelsen af virtualisering.

– Vores forretnings-applikationer kommer til at køre på 30 – 35 virtuelle servere. De skal afvikles på fire fysiske IBM-maskiner med 64-bit Intel Dual-Core-processorer. Til virtualiseringen anvender vi den seneste version af VMware ESX Server, fortæller Peder Skov Rasmussen, it-chef i Bov Kommune.

De virtuelle servere kommer primært til at håndtere Windows Server 2003, men der er også nogle Linux-systemer.

Foran de fire VMware-servere kommer der til at stå en række Citrix-servere, der skal betjene den nye kommunes 1.850 ansatte.

Central styring

De fem kommuner indgik i 2005 i Kommunernes Landsforenings undersøgelse af, hvad kommunalreformen kommer til at koste it-mæssigt.

Her opstod skitserne til Ny Aabenraa Kommunes kommende it-infrastruktur.

Ny Aabenraa Kommunes it-chef, Eva Minke Andersen, har været it-chef i Rødekro kommune, hvor man har haft gode erfaringer med Citrix.

– Vi har afviklet store programmer uden problemer. En af fordelene ved Citrix er, at det giver mulighed for central styring af applikationerne, siger Eva Minke Andersen.

Den nye kommune får omkring 35 Citrix-servere, der skal understøtte omkring 1.500 pc'er og tynde klienter. Det er overvejende pc'er, som står i de fem kommuner, mens der er nogle enkelte tynde klienter.

– Indtil videre anvender vi de pc'er, som findes i kommunerne. På sigt skal pc’erne nok skiftes ud med tynde klienter. Det kræver en nærmere analyse. Besparelsen på at gå fra pc’er til tynde klienter er ikke så stor mere, siger Peder Skov Rasmussen.

Enkelt program driller

Går det efter planen, regner han med at have VMware- og Citrix-infrastrukturen klar efter sommerferien.

– Vi skal være i fuld produktion medio august. Vi får et travlt efterår med konvertering af data, hvor vi skal samle de fem kommuners data. Det er en større konverteringsproces med omsorgssystemer, fælleskommunale systemer og dokumenthåndteringssystemer. Derfor skal den nye platform være klar i august, siger han.

Indtil videre ser planen ud til at holde.

Ud af de 75 systemer er der kun et enkelt program, som man ikke vil køre via Citrix-infrastrukturen. Det er et tungt, processor- og grafik-intensivt AutoCAD-program, der anvendes til tegning af kort.

Denne artikel findes i sin fulde længde i magasinet CTO, der følger med den trykte udgave af Computerworld fredag.

Annonce

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Technical

Region Sjælland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-supporterelev søges til Cyberdivisionen – Start din karriere hos Forsvaret

Sydjylland

Annonceindlæg fra Kingston Technology

Styrket dataresiliens med hybrid og suveræn cloudlagring

Cloudcomputing er i dag en central del af virksomheders IT, men mange organisationer er stadig stærkt afhængige af én enkelt cloududbyder.

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S