Statsminister Anders Fogh Rasmussen kræver nu en forklaring fra Helsingør Politi, efter at Helsingør Dagblad i de seneste dage har berettet om en speget sag, hvor politiet har forsøgt at få lukket en kritisk hjemmeside, der tilhører det lokale politiske parti Kronborglisten.
På hjemmesiden anklages Helsingør Politi for at bruge gestapo-metoder i forbindelse med, at lokallistens stifteres børn blev tvangsfjernet. Samtidig rettes der på siden angreb på flere kommunalt ansatte og kommunalpolitikere.
Udbyderen nægtede
Det skarpe indhold faldt ifølge Helsingør Dagblad det lokale politi så meget fra brystet, at politiinspektør Knud Stadsgaard valgte at skride ind og forsøgte at få siden lukket direkte hos udbyderen.
Det nægtede udbyderen imidlertid, fordi politiet hverken stillede med dommerkendelse eller fogedforbud, og sagen bliver yderligere problematisk af, at Helsingør Politi end ikke kontaktede redaktøren af siden, Lisbeth Eliasen for en forklaring først.
Dén fremgangsmåde har nu fået enhedslistens Line Barfoed til at rejse spørgsmål overfor statsministeren, fordi hun mener, at politiets fremgangsmåde er temmelig problematisk.
- Det er jo et forsøg på at knægte ytringsfriheden, når politiet ikke går til den, der er kommet med ytringerne, siger Line Barfod til Helsingør Dagblad, der også skriver, at Statsministeren nu har bedt Helsingør Politi om en redegørelse om sagen.
Uskyldig webmaster hængt ud
Computerworld har de seneste uger beskrevet en tilsvarende sag, hvor en uskyldig webmaster blev hængt ud for at distribuere børneporno.
Det skete som et led i samarbejdet mellem politiet og internetudbyderne om det omstridte børnepornofilter, hvor adgangen til hjemmesider blokeres, hvis siderne er i politiets søgelys.
Blokeringen af adgangen sker alene på baggrund af politiets vurdering og ligesom sagen fra Helsingør, informeres ejerne af siderne ikke om indgrebet, ligesom at politiet heller ikke skaffer dommerkendelser eller fogedforbud.
Dermed sker lukningerne helt uden om den normale praksis, hvor dommere forelægges politiets oplysninger, inden politiet kan kræve en hjemmeside lukket.
Sagen har vakt kritik fra adskillige kanter og en række juridiske eksperter har rejst tvivl om fremgangsmåden.
En del af kritikken går på, at internetudbyderne også har et medansvar for proceduren. Vurderingen har blandt andet været, at udbyderne som minimum bør informere deres kunder om, at deres sider blokeres, men også, at de har et medansvar for at tjekke, at politiet ikke tager fejl i deres vurderinger.
I sagen fra Helsingør valgte udbyderen dog ikke at lukke for siden, men optog i stedet samtalen med politiet på bånd.
