Analyser og sammenligninger af nøgletal for omsætning, overskud og andre dele af virksomheders og organisationers økonomi er det typiske billede af business intelligence.
Men i Århus Kommune har de to magistratsafdelinger Børn og unge samt Social og Beskæftigelses-afdelingen fået lavet en BI-løsningen, der sikrer at alle fagmedarbejdere, embedsmænd og politikere har det samme datagrundlag til vurderingen af resultaterne og dermed beslutningerne om den fremtidige indsats for udsatte børn og unge.
Trækker på samme data
Løsningen betyder at godt 1.100 brugere i kommunen trækker på de samme tværgående data.
De tæller for eksempel demografi, sociale foranstaltninger, sociale underretninger, fravær i folkeskolen, sigtede og sigtelser, unges uddannelsessituation efter folkeskolen og brug af specialtilbud i skoleregi.
Som i al anden business intelligence er der tale om data om data, der kan danne grundlag for fælles overblik, analyse af tendenser og udviklinger i det enkelte skoledistrikt og på tværs af 48 skoledistrikter.
Socialchef Leif Gjørtz Christensen, der er formand for styregruppen bag Lokalsamfundsprofilen har kaldt den en overbliksmaskine, som både giver et billede af effekten i indsatsen for de udsatte børn og unge.
Samtidig rejser den en masse nye spørgsmål om, hvad der skaber effekten.
Men bundlinien for socialchefen har været, at arbejdet på tværs af domænerne nu er langt mere metodisk, fordi der er fakta på bordet.
Vidtgående beslutninger
Århus Byråd traf i 2001 og 2002 to vidtgående beslutninger om at øge indsatsen over for udsatte børn og unge samt organisere et lokalt samarbejde i kommunernes skoledistrikter.
Beslutningerne førte til, at der blev opstillet tre delmål om at nedbringe antallet af 10 til 14-årige børn anbragt uden for hjemmet, at nedbringe kriminaliteten med 25 procent blandt de 15 til 17-årige samt sikre, at alle unge, der forlader folkeskolen fortsætter i en ungdomsuddannelse eller et arbejde.
I 2004 gik it-projektet med at skabe Lokalsamfundsprofilen i gang for at understøtte denne indsats.
Århus Kommune allierede sig med softwarehuset SAS, og har skabt en teknisk rygrad i arbejdet som bygger på SAS’ Intelligence Platform samt, SAS ETL Studio, SAS Management Console og SAS Portal.
70 gigabyte
Lokalsamfundsprofilen arbejder i et data warehouse, der rummer cirka 70 gigabyte data, som er viden om data fra ti andre it-systemer, der kører i kommunen eller hos KMD.
Data warehouset er organiseret, så data kan bruges til mange andre løsninger end Lokalsamfundsprofilen.
- Det er banebrydende, at Lokalsamfundsprofilen giver skolelederen og daginstitutionslederen data om deres lokale institution, mens embedsmænd og politikere centralt får et samlet overblik, siger Toke Agerschou, der er projektleder for Lokalsamfundsprofilen.
Han understreger det afgørende i, at alle deler fakta, men bevarer fuld lokal selvstændighed, og hver faggruppe har sin metodefrihed.
80 interessenter
Det har krævet stor vilje, at få projektet gjort flyvefærdigt.
Op mod 80 forskellige interessenter har været involveret i beslutningsprocessen, og alene muligheden og betingelserne for at lade politiet anvende
Lokalsamfundsprofilens rapporteringer om kriminalitet tog 10 måneder at få på plads.
- Vi er stødt på alle tænkelige udfordringer af organisatorisk og kulturel art. It-delen har i sig selv egentlig ikke været den store udfordring, for den har vi outsourcet. Og vi har undervejs gjort os en masse metaerfaringer med at tænke og arbejde på tværs i den kommunale verden, fortæller Toke Agerschou.
