Dyremose stopper som topchef i TDC

TDC's administrerende direktør og koncernchef Henning Dyremose kvitter jobbet og bliver ny bestyrelsesformand i telekoncernen. Jens Alder forventes at blive ny direktør og koncernchef.

Henning Dyremose kvitter jobbet som administrerende direktør og koncernchef i TDC for at blive bestyrelsesformand i samme selskab.

Det oplyser TDC i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at Jens Alder fra Swisscom forventes at tiltræde som ny administrerende direktør og koncernchef 1. november 2006.

Henning Dyremose forventes valgt som ny bestyrelsesformand i forbindelse med TDC's ordinære generalforsamling i marts 2007. Henning Dyremose fortsætter som direktør og koncernchef, indtil Jens Alder tiltræder.

- Jeg har været fantastisk glad for mine snart otte år som koncernchef for én af Danmarks mest interessante og dynamiske virksomheder. Men jeg synes, at tiden er kommet til at give stafetten videre, udtaler Henning Dyremose.

Alder glæder sig

Finansdirektør og koncerndirektør Hans Munk Nielsen fortsætter i direktionen.

Den nye TDC-topdirektør Jens Alder er 49 år og schweizisk statsborger, men han har danske rødder. Han er uddannet ingeniør og har en fortid i blandt andet Alcatel og var indtil for et halvt år siden koncernchef for det delvist statsejede schweiziske teleselskab Swisscom.

- Jeg har fulgt TDC på tæt hold igennem mange år, ikke mindst fordi TDC er en væsentlig konkurrent for Swisscom på det schweiziske marked. TDC er en fremragende virksomhed med en masse dygtige og engagerede medarbejdere og et stærkt ledelsesteam, som jeg glæder mig til at videreudvikle TDC sammen med, udtaler Jens Alder.

Henning Dyremose, der fyldte 60 år i december og har været koncernchef i TDC siden 1998, vil fremover hellige sig bestyrelsesarbejde, fremgår det af pressemeddelelsen.

Udover den kommende formandspost i TDC er han i forvejen næstformand for Brdr. A. O. Johansen og A. O. Invest samt bestyrelsesmedlem i Carlsberg og Fonden Baltic Development Forum.

Den tidligere arbejds- og finansminister er desuden blandt andet formand for Dansk Industri, hvor han fortsat vil være TDC's repræsentant i hovedbestyrelsen.

Læs meget mere på Computerworld.dk senere. Stort portræt i fredagens trykte udgave af Computerworld.

Annonce

Annonceindlæg fra Sabio

Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks