Microsoft-strategi: Gå efter manden - ikke bolden

Dynamics AX – tidligere kendt som Axapta - er en af stjernerne på partnerkonferencen i Boston, hvor Microsoft i denne uge skyder det nye salgsår i gang med en gigantisk peptalk. Læs reportagen fra Computerworlds udsendte medarbejder.

Boston: Microsofts strategi er at gå efter manden i fremtiden.

120 rollemodeller danner baggrund for Microsofts strategi om at gøre softwaregigantens produkter mere brugerorienterede eller People Ready, som sloganet lyder i den 500 millioner-dollar reklamekampagne, som ruller i alverdens medier lige nu.

- Vi skal udnytte, at brugere overalt sætter pris på Microsofts produkter, fordi de er nemme at bruge og integrere. Vi skal forholde os til, hvad bogholderen bruger produkterne til, hvad ingeniøren bruger produkterne til og så videre, siger Microsofts CEO Steve Ballmer.

En personlig Ballmer

Ganske vist bar Steve Ballmer den sædvanlige afslappede Microsoft-uniform med den blå skjorte åben i halsen, da Microsofts topchef tirsdag eftermiddag dansk tid åbnede softwaregigantens årlige partner-konference, der finder sted i Boston denne uge.

Men med entreen på scenen var han klar til at blive personlig overfor de mere end 10.000 deltagere på konferencen.

De 120 rollemodeller kommer til at præge Microsoft-tænkningen i årene fremover.

Og i Vedbæk, hvor en stor del af udviklingen i Microsoft Business Solutions finder sted, er den allerede slået markant igennem i udviklingsarbejdet med forretningsapplikationerne.

Lancerer Dynamics AX 4.0

Microsoft benytter også denne uges arrangement til officielt at lancere Dynamics AX 4.0 for de partnerne, der sælger og udvikler Microsofts Dynamics produkter.

Og selv om den officielle lancering for partnerne blev holdt ved et lukket arrangement mandag, så var Dynamics AX 4.0 – tidligere kendt som Axapta - også en af stjernerne ved Steve Ballmers nøgletale for alle Microsoft-partnerne.

For Steve Ballmer talte nok om det nye styresystem Vista og Office 2007, men en betydelig del af de demonstrationer, han fik lavet på scenen af blandt andet nye søgemuligheder og unified communications, er tæt knyttet til muligheden for fremtidig integration med både styresystem og kontorpakke men også forretnings-applikationer fra Microsoft.

Ny dimension

Koncernens partnerarbejde har fået en helt ny dimension, siden Microsoft overtog Navision i 2001 og skabte Business Solutions-divisionen.

Udviklings-løftet af forretningsløsninger kan ifølge flere analytikere sammenlignes direkte med det løft som .Net har givet Microsoft på udviklingen af infrastruktur.

Egon Østergaard, der er administrerende direktør for Thy:data i Thisted, er en af de partnere, der har været med hele vejen fra Erik Damgaard i slutningen af 1990-erne udviklede Axapta.

Han har seks ansatte med på konferencen i Boston og er en af de få danskere, der har valgt at købe en stand på partnerkonferencens udstilling.

Stammer fra Damgaard

- Vores engagement i Dynamics AX går helt tilbage til Damgaard, som vi udviklede softwaremodulet Shop Floor Control (SFC) for. SFC er et tidsregistreringssystem, der gør det muligt at indsamle data om, hvornår folk kommer og går, hvad de laver og planlægge produktionen herefter, fortæller Egon Østergaard.

Løsningen er en del af Dynamics AX, som brugerne kan krydse af i implementeringen. Dermed har Thy:data været underleverandør til Axapta siden produktet blev til.

- Vi havde ingen betænkeligheder, da Damgaard og Navision. Men da Microsoft købte Navision, var vi bekymrede for, hvordan en lille underleverandør fra Thy skulle klare sig hos verdens største softwarehus i Redmond, fortæller Egon Østergaard.

- Men vores bekymringer er blevet gjort til skamme. Vi nyder i dag stor anerkendelse hos Microsoft og er med i den Innner Circle af 50 partner med særlig status på udviklingsområdet og er med til udviklingen af meget andet end Shop Floor, siger han.

Microsoft mener det

Egon Østergaard mener, at Microsoft har bevist, at selskabet mener det, når det siger, at det satser på partnere.

Men ifølge Steve Ballmer har Microsoft 600.000 partnere i alle afskygninger.

Det danske partnermiljø lyser godt på partnerkonferencen, hvor 90 af Microsofts mere end 2.000 danske partnere er repræsenteret med mere end 200 deltagere.

I alt har 7.000 partnervirksomheder fra 60 lande har valgt at sende mere end 10.000 deltagere til Boston denne uge.

Og for nogle deltagere fra det danske partnermiljø er det ved at være lige lovligt uoverskueligt, selv om hovedformålet med konferencen er at netværke og skaffe nye kontakter.

En anden bekymring fra analytikere på konferencen handler om den meget store udfordring Microsoft har med it-infrastrukturarbejde hos kunderne.

Det har i al stilhed trukket en række de store globale konsulenter til Boston, som ellers ikke har været fokuseret på forretningsapplikationer fra Microsoft.

Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

21. april 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Anders Kirk Madsen som Tech Lead. Anders skal især beskæftige sig med at hjælpe Signiflys offentlige og private kunder med at styrke forretningen gennem teknisk solide løsninger. Anders kommer fra en stilling som Business Architect hos SOS International. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. august 2025 ansat Mia Vang Petersen som Head of Marketing. Hun skal især beskæftige sig med at lede Norriqs marketingteam mod nye succeser. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing hos Columbus Danmark. Hun er uddannet Kandidat i Kommunikation fra Aalborg Universitet. Nyt job

Mia Vang Petersen

Norriq Danmark A/S