Hedebølge presser strømforsyning til datacentret

Hedebølge i USA lægger pres på elnettet og dermed strømforsyningen i serverrummet. Varmen presser i forvejen kølesystemerne til det yderste.

Flere amerikanske delstater har sat nye kedelige rekorder for elforbruget i løbet af den sidste uge, hvor en hedebølge har lagt sig over store dele af kontinentet.

Temperaturer, der i dagtimerne flere steder sniger sig op over 40 grader, får både amerikanerne og it-udstyret til at gispe efter luft.

I delstaten Californien er der således erklæret en såkaldt "Flex Alert", der betyder, at elforbruget er faretruende tæt på det højest mulige produktionsniveau.

Derfor opfordres forbrugerne til at holde alle unødvendige apparater og lamper slukket, samt ikke at skrue længere ned for airconditionen end 27 grader.

Belastningen af elnettet har også konsekvenser for it-driften.

Når elnettet nærmer sig dets maksimale belastning, kan der opstå fald i spændingen på én eller flere faser i en bygnings elforsyning, såkaldte "brownouts".

Det kan løses med nødstrømsanlæg i datacentret, der kan hjælpe med at holde spændingen på det nødvendige niveau og forhindre udsving, der kan beskadige udstyret.

Hedebølgen og de medfølgende udsving i strømforsyningen giver derfor ubehagelige overraskelser, hvis nødstrømsanlægget ikke er sat korrekt op.

Transportfirmaet CD&L's kontorer i New York blev udsat for et længerevarende fald i spændingen, men nødstrømsanlægget alarmerede ikke it-afdelingen, som det ellers var hensigten.

- Hedebølgen afslørede en risiko, jeg ikke havde taget med i mine overvejelser, siger netværksansvarlig Kern Weissman fra CD&L.

Problemet er, at den amerikanske energisektor i en periode ikke har haft økonomi til at udbygge forsyningen.

Varmen lægger samtidig ekstra pres på airconditionanlæggene, og for serverrummet kan det blive en dyr affære, hvis anlægget brænder sammen i sommervarmen.

Direktør Kenneth Brill fra Uptime Institute opfordrer derfor til, at man sørger for at få inspiceret køleanlæggene for at sikre, at der ikke er tilstoppede filtre eller mangler kølemiddel.

- Ellers opdager man det på en varm dag, siger Kenneth Brill.

Annonce

Event: Årets CIO 2027

Andre events |

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S