Det mener Computerworld: Regeringen bliver nødt til at gribe ind mod det katastrofale fald i søgningen til datalogistudierne.
Det er utroværdigt, når statsminister Anders Fogh Rasmussen og videnskabsminister Helge Sander taler om, at Danmark skal være verdens førende it-nation, alt imens færre og færre danskere tilegner sig de digitale kernekompetencer, som enhver it-nation bygger på.
Vi kan ikke forlade os på andre landes it-uddannede arbejdskraft.
Erhvervslivet kan i en vis grad kompensere for manglen på it-medarbejdere ved at lægge opgaver ud, men samfundet har vanskeligere ved det.
Skal udlandet forme Danmark
I takt med at it bliver en forudsætning for stadig flere processer over alt i samfundet, bliver digitale kernekompetencer – altså det at udvikle teknologi, fra kodning af software til grundforskning i kvantefysisk – hele tiden vigtigere for samfundets funktion, virke og indretning.
Vi kan ikke lægge fremtidens danske samfund til programmering i Ukraine.
Det betyder mindre om vi har russiske eller portugisiske ingeniører til at bygge vores broer og huse, men vi må nødvendigvis selv besidde den nødvendige indsigt i informationsteknologiens DNA, hvis vi ikke skal overlade det til andre - f.eks. amerikanske eller indiske it-eksperter og virksomheder - at forme vores fremtidsmuligheder.
Derfor er uddannelse og forskning inden for it en i stigende grad samfundskritisk faktor.
Og derfor har vi indlysende behov for et kriseindgreb for at bryde den dødsspiral, som de danske it-uddannelser er inde i – færre studerende, fattigere studiemiljøer, mindre budgetter, lavere lærerinteresse, dårligt image, endnu færre studerende og så videre.
Der er flere dimensioner i problemet.
Der mangler kvinder
For det første er der næsten ingen piger på it-studierne.
Det er ikke nyt. Kvinder fravælger i stor stil it.
Men i en situation, hvor årgangene bliver mindre og digitale kompetencer bliver stadig mere samfundskritiske, er det uacceptabelt, at halvdelen af landets befolkning på forhånd fravælger it.
Hvis kvinder havde samme interesse i it-uddannelserne, som mændene, ville alene det forhold fordoble søgningen.
For det andet er der i tidsånden en tendens til søgning mod de humanistiske fag, frem for naturvidenskabelige.
Det ser ud til at skævheden er ved at rette sig – f.eks. falder søgningen til ingeniørstudierne ikke længere dramatisk.
Forklaringen kan bero på høj arbejdsløshed blandt humanister og en forstærket indsats fra interesseorganisationer for at sælge naturvidenskaberne til de unge.
Ikke synlig inden for it
Men med et fald på 25 procent til datalogistudierne er opbremsningen ikke synlig inden for it.
Her er indsatsen mislykkedes. For det tredje er universiteterne for dårlige til at indrette og markedsføre uddannelserne, så de rammer de unges interesse i den benhårde konkurrence med andre gode tilbud.
Mange unge opfatter datalogi som et teoretisk studie, hvor man skal bruge syv-otte år af sit liv med ansigtet i skærmen og programmere, mens andre it-uddannelser – som på IT-Universitetet – forstår at koble programmering med praktiske mål.
Dertil kommer, at enkelte uddannelsesinstitutioner, som DIKU, med skyhøje frafaldsprocenter skæmmer både datalogi-studiets image og kandidat-statistikkerne yderligere.
Måske var det egentligt skræmmekampagner
Det bør vække til eftertanke, at DIKU efter hvervekampagner på gymnasierne får færre ansøgere, end året før.
Man må spørge, om det snarere har været skræmmekampagner.
Videnskabsminister Helge Sander bør omgående forpligte regeringen til at vende udviklingen frem til næste år.
Det er på ingen måde umuligt. Der findes mange gode eksempler til inspiration for hvordan det kan ske, f.eks.:
- Syddansk Universitet har etableret en datalogi-linje specielt for piger, hvor datalogi bliver kombineret med fag som etik, menneske og samfund, sprog og kommunikation.
Det synes oplagt, at regeringen praktiserer sit eget budskab om brugerdreven innovation og fornyer it-uddannelserne i overensstemmelse med brugernes behov.
- IT-Universitetet og andre overbygningsuddannelser har held med at fastholde og i enkelte tilfælde øge tilgangen af studerende – hovedsagelig fordi uddannelserne er sat sammen, så det er klart for de studerende, hvad it-kompetencerne kan bruges til. De erfaringer kan med fordel overføres til universiteterne.
- Google har skabt hype med konkurrencen Google Summer of Code, som får it-talenter fra hele verden til at finde sammen og programmere nye løsninger.
Danmark kunne med fordel blive vært for De Olympiske Lege i IT eller en it-innovationsevent, der synliggør hvad datalogi kan og hylder fagets talenter og helte.
Der er ingen undskyldninger for at lade stå til.
Danmark skal have digitale kompetencer i verdensklasse.
Det må være en national topprioritet.
