Partisekretær trækker sig efter data-indbrud

Svenske Folkpartiets topstrateg, partisekretær Johan Jakobsson, trak sig tirsdag aften fra sin post, efter det er kommet frem, at han hele tiden har været klar over, at hans parti ulovligt besøgte Socialdemokraternes intranet med i alt 78 data-indbrud.

Partisekretæren i svenske Folkpartiet, Johan Jakobsson, har trukket sig fra sin post, efter det tirsdag kom frem, at både han og partiets pressechef, Niki Westerberg, kendte til omfattende dataindbrud på Socialdemokraternes intranet, Sapnet.

Johan Jakobsson - der er Folkpartiets topstrategi i valgkampen - trak sig i aftes, efter han havde erkendt, at partiet brugte oplysningerne fra det konkurrerende partis hjemmeside til egen politisk vinding.

- Det gjorde os hurtigere, lød det i aftes fra Jakobsson på et pressemøde få timer før, han meddelte, at han trak sig.

På samme pressemøde meddelte partileder Lars Leijonborg, at Niki Westerberg mistænkes af politiet for datamisbrug.

Det svenske politi behandler allerede en anmeldelse af Per Jodenius, der er pressesekretær for Folkpartiets ungdomsorganisation,.

Længe haft mistanke

Socialdemokraterne har længe haft en mistanke om, at der var noget galt, fordi Folkpartiet flere gange har været i stand til at lancere politiske sager dagen før Socialdemokraternes planlagte lancering af samme sager.

I alt drejer det sig om 78 indbrud på intranettet, som er sket op til det svenske Riksdagsvalg om blot et par uger.

Partileder Lars Leijonborg har allerede beklaget hændelserne overfor Sveriges statsminister, Göran Persson (S), der har erklæret sig "forbavset" over, at et etableret politisk parti kan stå bag forbrydelser af denne karakter.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network