Medarbejderne i en række af Danmarks største virksomheder - blandt andre DONG, TDC og NNC - kan ikke få et svar på, om de er stavnsbundet til deres virksomhed gennem aftaler om ikke at ansætte hinandens medarbejdere.
Det viser en rundspørge, som Computerworld har foretaget, efter it-virksomhederne WM-data og NeoProcess i sidste uge at indgik forlig i en sag om hemmelige jobkartel-aftaler.
Inden forliget erkendte WM-data at have 300 konsulent-rammeaftaler, der pålægger kunden at betale en bod på 750.000 kroner, hvis kunden aktivt ansætter eller på anden måde tilknytter WM-datas konsulenter.
Computerworld har været i kontakt med 53 af WM-datas kunder for at høre, om de har eller har haft jobkartel-aftaler med WM-data.
Men Computerworld blev mødt med beskeden “ingen kommentarer” og en mur af tavshed.
14 af kunderne valgte helt at ignorere Computerworlds gentagne henvendelser.
Erkender karteller
Kun Skandinavisk Tobakindustri og SDC Udvikling, der udvikler it-løsninger for primært banker, erkender at have haft en kartel-aftale med WM-data for to år siden, men understreger, at firmaet ikke bruger den slags aftaler mere.
Virksomhedernes hemmelighedskræmmeri møder hård kritik fra seniorpartner og kommunikationsrådgiver Jess Myrthu fra konsulenthuset Jøp, Ove & Mythu.
– Aftalerne i sig selv er problematiske, fordi medarbejderne ikke er blevet oplyst om dem, men når virksomhederne så ligefrem bliver spurgt, om de har aftaler, så er det dumt at skjule noget, siger han.
Det er noget lusk
– Det er noget lusk, som skaber utilfredshed hos medarbejderne i de virksomheder, der jo ellers erklærer sig som ærlige og åbne i deres kommunikationspolitik, forklarer Jess Myrthu.
Også fagforeningerne kritiserer skarpt virksomhederne for at dukke hovederne.
– De er åbenlyst blevet bange og krøbet i flyverskjul, siger landsformand Jens Neustrup Simonsen fra Business Denmark, der organiserer sælgere i Danmark, herunder sælgere i it-branchen.
Han synes, at tavsheden udstiller problemet i al sin tydelighed.
– Det er jo luskeri af værste karakter. Nu må de simpelthen melde sig på banen, om de har de her aftaler eller ej. De tror, at de kan ligge og lune sig i slipstrømmen af WM-data og lade dem tage skraldet i offentligheden, siger Jens Neustrup Simonsen.
Faglig leder Finn Hansen fra HK-fagforeningen SamData mener, at aftalerne er blevet en boomerang for virksomhederne.
– Aftalerne er som at tisse i bukserne. Nu og her holder virksomhederne på medarbejderne, men hvem gider arbejde hos en virksomhed, når det kommer frem, at den har denne her type aftale? spørger Finn Hansen.
Samtidig frygter virksomhederne, at deres eget net af aftaler trævles op.
– For hvis de har en aftale med WM-data, hvem har de så også aftaler med, og gælder det andre end it-konsulenter, spørger Finn Hansen.
Forstår tøven
Direktør Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri er imod de hemmelige aftaler, men forstår godt, at virksomhederne er tøvende i deres svar.
– I forhold til WM-data vil de nok være fair over for dem, ved ikke at svare, mens de i forhold til det mere generelle spørgsmål, om de har aftaler med andre, måske endnu ikke har dannet sig en holdning til spørgsmålet internt, siger han.
Han håber dog, virksomhederne i fremtiden vil melde mere klart ud.
– Jeg ser gerne, at de allerede inden jul tager stilling til deres holdning til området og skriver for eksempel klart på deres hjemmeside, hvad deres politik er, siger Tom Togsverd.
Fri fortolkning
WM-datas konsulentrammeaftale er formuleret, så den vil kunne tolkes på mange måder.
I efteråret 2003 konstaterede Arvid Andersen, advokat for Teknisk Landsforbund (TL), i en ni sider lang redegørelse, at forbudet mod at ansætte WM-datas medarbejdere ikke alene omfatter konsulenter, som direkte har udført arbejde for kunden, men også alle andre konsulenter hos WM-data.
Samtidig vil det også være i strid med aftalen at engagere konsulenter fra WM-data som selvstændige, eksterne konsulenter, og som konsulent i et ansættelsesforhold hos en konkurrent til WM-data.
– Både i den snævre og brede form minder klausulen således i sin virkning meget om de egentlige kundeklausuler, som pålægges medarbejderne direkte, skrev Arvid Andersen.
Netop denne pointe har flere fagforbund, heriblandt Business Danmark, længe forsøgt at gøre opmærksom på.
– Arbejdsgiverne kan erstatte kunde- og konkurrenceklausulerne med hemmelige aftaler, som loven er i dag, og dermed undgå at skulle betale de ansatte den kompensation, som de ellers er berettigede til ifølge funktionærloven, siger Jens Neustrup Simonsen fra Business Danmark.
Computerworld ville gerne have spurgt WM-datas administrerende direktør Jesper Scharff om, hvorfor virksomheden har valgt at indgå forlig, og om det er et udtryk for, at WM-data har ændret holdning og vil stoppe med at benytte sig af de 300 jobkartel-aftaler?
Men Jesper Scharff har ikke ønsket at udtale sig.
Læs mere om rundspørgen i fredagens trykte udgave af Computerworld. Her kan du blandt andet se navnene på de virksomheder, som vi har kontaktet samt deres svar.
