Faren for phishing er stærkt overdrevet

Rygterne om phisning er stærkt overdrevne, mener analysehus, der med ny analyse konkluderer, at omfanget af phisningangreb er langt mindre end antaget.

Tema: Identifikations-tyveri via internettet kan trække store overskrifte i medierne, men faktisk begås kun en tiendedel af tyverierne digitalt, skriver analysefirmaet Javelin Strategy & Research i en rapport.

Firmaet konkluderer, at medierne blæser risikoen for digitalt tyveri op og, at den megen omtale af emnet er helt ude af proportion med virkeligheden.

Kollegaer og venner stjæler

Rapporten siger, at tyverier af personlige oplysninger er et stort problem.

Men hele 90 procent af de identifikations-tyverier, som begås i USA, foregår dog på den gode gammeldags metode, eksempelvis ved tyveri af bankudskrifter. Derfor er mediedækningen misvisende.

- Det er en næsten ubetydelig del af disse tyverier, der foregår via nettet. Men det er altid internettet, der får de største overskrifter.

- I virkelighedens verden udføres tyverierne af folk i nærmiljøet, eksempelvis venner og kollegaer, siger James Van Dyke, Javelin Strategy & Research til Computerworld i USA.

Nordea: Problemet er meget lille
Analysen er baseret på en undersøgelse, der er gennemført blandt 5000 personer i USA.

Van Dyke anslår, at tyverierne alene i USA beløb sig til 331 millioner kroner i det seneste år.

Han konkluderer samtidig, at internettets andel begrænser sig til cirka 30 millioner.

Rapportens konklusion falder godt i tråd med Nordeas erfaringer på området.

Banken oplyser, at kriminalitet, baseret på informationer, der er stjålet via nettet er ikke eksisterende i Danmark.

Kortmisbrug, hvor oplysningerne er stjålet på traditionel vis, forekommer derimod jævnligt.

Banken har dog haft problemer med phishing i Sverige, hvor tre personer i september blev anholdt for at have lænset banken for en million svenske kroner.

Elektronisk identifikationstyveri kaldes ofte for phishing.

Reddet på grund af sproget

Repræsentanten for sikkerhedsfirmaet Kaspersky mener ikke, at debatten om onlinetyveri er over-hypet.

- Det er foreløbig et meget lille problem i Danmark, men uden for landets grænser er digitale tyverier et reelt problem, som vi også må forholde os til. Derfor skal phishing også omtales i medierne, siger Thomas Andersen fra sikkerhedsproducenten Kaspersky.

Phishing-siderne kommer ofte fra Østeuropa, der ikke behersker det danske sprog. Samtidig er hit-raten på phishing-sider lav.

Derfor er Danmark med en befolkning på 5 millioner ikke så interessant for de kriminelle, mener han.

- Vi ser, at alle slags digital kriminalitet øger og ikke mindst bliver mere og mere professionel. Grunden til at Danmark ikke for alvor har oplevet problemer er, at landet er lille og sproget er svært. Vores tid skal dog nok komme, vurderer Thomas Andersen.

- Der er dog ingen tvivl om, at vi på et tidspunkt vil tiltrække piraternes bevågenhed og få problemet ind på livet.

Konkurrenten er enig

Denne påstand underbygges af en undersøgelse, der blev offentliggjort for en måned siden af konkurrenten Symantec.

Den viste, at antallet af phishing-sites, der har til formål at lokke oplysninger ud af ofrene, er steget til 157.000, hvilket er en stigning på hele 81 procent i forhold til sidste halvår af 2005.

Den viste også, at piraterne, som fisker efter sagesløse forbrugeres kreditkortoplysninger eller bankinformationer er blevet meget dygtigere og mere målrettede i deres angreb.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,