Tæmmes det vilde uregerlige net nogensinde?

Anarkiet på FN's første net-konference afspejler meget godt internettets virkelighed. Nettet har nemlig hidtil været forbavsende dygtig til at regulere sig selv gennem debatter, vildskab og masser af spørgsmål og ideer.

ComputerViews fra Athen: - I mange tilfælde har der været flere spørgsmål end svar. Sådan lyder det fra Nitin Desai, FN's topembedsmand på internetområdet.

Det er vist svært at beskrive udfaldet af det første globale internetforum i FN-regi, Internet Governance Forum (IGF), meget mere rammende.

Hvis de havde forventet, at der skulle komme håndgribelige resultater ud af forummet, så rejser de mere end 1.500 deltagere skuffede hjem i dag.

Vokser trods manglende kontrol

Men det anarki, der har præget IGF-konferencen, afspejler på den anden side fint virkeligheden på et net, der ikke er reguleret af nogen samlet myndighed, men alligevel fortsætter med at vokse relativt gnidningsløst og med utrolig hast.

Antallet af hjemmesider har således netop overskredet milepælen 100 millioner, melder analysetjenesten Netcraft.

Der er ingen politisk overbygning på IGF, som mere minder om en global diskussionsklub, men det betyder ikke nødvendigvis, at forummet er helt tandløst.

Et eksempel er debatten om de såkaldte Internationalized Domain Names (IDN), der skal gøre det muligt at registrere domænenavne med ikke-latinske bogstaver, for eksempel på russisk, kinesisk eller arabisk.

Præcist roadmap

Her har den megen kritik fra deltagere i forummet fået ICANN, der administrerer internettets rodzone, ud af busken med en ret præcis roadmap for, hvordan organisationen vil arbejde hen mod at løse problemet ved udgangen af 2007.

Det er lidt af en fjer i hatten for et forum, der ikke har nogen formelle beføjelser overhovedet.

En fjer i hatten for ICANN også, såmænd.

For man kan mene, at ICANN er en noget mystisk konstruktion, og at dens nære forbindelse til den amerikanske regering er uheldig.

Men man må også give organisationen, der forventes at overgå til et helt uafhængigt arrangement i 2009, at den gør sit bedste for at vise åbenhed og fleksibilitet.

God til selv-regulering

Internettets uregerlige samfund har hidtil været forbavsende godt til den svære øvelse at regulere sig selv.

Ingen international organisation har ressourcer eller autoritet til en omfattende regulering af nettet.

Reguleringen vil derfor i høj grad finde sted på nationalt niveau.

Det er måske uundgåeligt, men ikke uproblematisk.

Særligt i den tredje verden vrimler det med eksempler på, at regeringsindblanding på nettet ofte gør væsentlig mere skade end gavn. Og man behøver ikke gå så langt for at finde et rystende usikkert greb om de digitale realiteter på internettet.

Var der nogen, som sagde Allofmp3?

ComputerViews er en ny analyseform herhjemme. Læs mere om ideen bag ComputerViews her

Hvis du har forslag eller kommentarer til emner, som du mener, at ComputerViews bør tage op til kritisk behandling, så send os en e-mail på computerviews@cw.dk.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S