Arto.dk vinder over narto.dk i domænestrid

Hjemmesiderne Narto.dk og uarto.dk ligger så tæt på ungdomssitet arto.dk, at det er i strid med varemærkeloven. Klagenævnet for Domænenavne svinger derfor sablen over kopi-hjemmesiderne.

Ungdomsportalen narro.dk må ikke længere benytte domænerne narto.dk og uarto.dk til at generere trafik.

Det har Klagenævnet for Domænenavne besluttet, da de to domæner ligger for tæt på et andet populært ungdomdomssite, arto.dk, og samtidig ligner hinanden meget.

Afgørelsen skyldes ikke mindst, at man automatisk bliver ledt hen til sitet narro.dk, når man indtaster ’narto.dk’ i browserens adressefelt.

Ifølge klagenævnet forbryder både narto.dk og uarto.dk sig mod varemærkeloven, da ensartetheden i navnene indebærer en klar risiko for forveksling af domænerne.

Afgørelsen skal ses i lyset af, at uarto.dk og narto.dk er registreret i 2005, hvorimod arto.dk er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 2004.

Siden 1998 har arto.dk fungeret som et mødested på nettet, og har i dag over 550.000 faste brugere.

”Hvad så med barto.dk?”

Den indklagede, Henrik Højgaard Jensen, der driver ungdomssitet narro.dk med omkring 40.000 brugere, har i sagens forløb forklaret, hvorfor Klagenævnet for Domænenavne burde frifinde ham.

- Ved en brugerundersøgelse på narto.dk fremgår det, at samtlige brugere, har fundet frem til siden ved hjælp af omtale. Der er for eksempel en storebror, der har hørt om Narto fra en ven af en ven, argumenterer han blandt andet i sit forsvar.

Og han forklarer videre:

- Ingen af vores brugere er erhvervede ved hjælp af misforståelser. Alle brugere er fuldt bevidste om at de befinder sig på en konkurrent til arto.dk,

Derudover påpeger han, at der findes mange domænenavne, der læner sig opad arto.dk.

Blandt andet fremhæver han barto.dk, carto.dk og darto.dk, der ikke er anklaget for brud på varemærkeloven.

Klagenævnet kan imidlertid ikke se rimeligheden i argumentationen.

Det har derfor besluttet, at både narto.dk og uarto.dk skal overdrages til arto.dk inden 19. januar 2007.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Henrik Højgaard Jensen.

Annonceindlæg fra HP

En AI-specialist værdsætter dokumenteret ydeevne og lokal computerkraft

Forsker og ingeniør inden for AI Robert Luciani arbejder med det nyeste i kunstig intelligens.

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job