HK truer med at hive SKAT i retten

HK Stat truer Skat med en retssag, hvis Skat ikke fjerner den jobkartel-aftale, Skat har indgået med it-leverandørerne KMD, IBM og CSC i en fireårig rammeaftale.

Sagen om Skats jobkartel-aftale spidser til.

Nu truer HK Stat med at hive Skat i retten, hvis Skat ikke fjerner klausulen i aftalen.

- Vi er indstillet på at få sagen vurderet af vores advokater med henblik på muligheden for at forfølge sagen ved en retslig instans, siger faglig sekretær Vibeke Rittmann Petersen fra HK Stat.

Dermed kan Skat blive den anden arbejdsgiver, der får en retssag på halsen som følge af jobkartel-aftaler.

Prosa er allerede i gang med en retssag mod IBM, hvor en medarbejder kræver 180.000 kræver i erstatning, fordi han ikke kendte til IBM's jobkartel-aftale med A.P. Møller – Mærsk Gruppen.

Udmelding fra HK Privat kommer i kølvandet på, at Skatteminister Kristian Jensen (V) har sagt, at han ingen problemer ser i Skats aftale.

Ministeren mener nemlig ikke, at aftalen hindrer medarbejdere i at skifte job.

Lodret uenig

Det er HK Stat uenig i.

I dag sender fagforeningen derfor et brev direkte til ministeren, hvor den i klare meldinger beder Kristian Jensen om at få fjernet aftalen i Skat.

- HK/Stat har rettet henvendelse til vore medlemmer ansat i Skat og her fået bekræftet, at de ikke har været bekendt med ordlyden i aftalen indgået mellem Skat og leverandørerne, lyder det i brevet til ministeren.

HK Stat mener, at aftalen lægger store begrænsninger på medlemmernes mulighed for at skifte job.

- HK/Stat skal derfor bede Skatteministeriet om omgående at få ændret aftalen, skriver fagforeningen.

Tavs minister

Skatteminister Kristian Jensen ønsker ikke at kommentere truslerne om en eventuel retssag.

Tidligere har beskæftigelsesministeren Claus Hjort Frederiksen (V) opfordret medarbejdere hos IBM til at anlægge sag, hvis de hemmeligt blev bundet af deres arbejdsgiver.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Forsvar & beredskab

    Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Ingeniør til Satellitkommunikation

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Talentfuld og ambitiøs koordinator til opbygning af Forsvarets nye Digitale Backbone

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS