IBM vil udfordre TDC på digital signatur

IBM er klar til at byde, når den digitale signatur skal i udbud igen. Den internationale gigant vil gerne blande sig i konkurrencen om at levere en af hjørnestenene i Danmarks it-infrastruktur.

Endnu før udbudsmaterialet er blevet lagt frem, ser det ud til, at både danske og internationale sværvægtere vil kæmpe om at skulle levere digital signatur til danskerne.

Nu melder IBM sig på banen - selv om firmaet trak sig fra den seneste udbudsrunde.

Både den nuværende leverandør TDC og bankerne med deres succesfulde netbank-koncept ser ud som forhåndsfavoritter. Men med konkurrenter som IBM i kulissen er der lagt op til tæt konkurrence.

– Vi vil meget gerne være med i det her, og vi har erfaring fra projekter i andre lande, siger Søren Duus Østergaard, som er senior e-government advisor for IBM i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Mobilitet er nøglen

Et af kravene i det nye signatur-udbud er mobilitet.

Signaturen skal let kunne bruges på flere computere. Den udfordring mener Søren Duus Østergaard ikke er et problem for IBM.

Han mener, at mobilitet er et centralt krav, og han understreger, at IBM har kompetencerne til at stykke en sikker løsning sammen.

– Det kan jo både være smartcard og mobiltelefoner, siger Søren Duus Østergaard, som mener, at det offentlige bør sammentænke signaturen, sygesikringskortet og de nye biometriske pas.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere