Kapløbet om digital signatur 2.0 er i gang

Giganter som TDC, KMD, IBM og bankerne rører nu for alvor på sig i kampen om, hvem der skal levere næste generation af den digitale signatur. Mobilitet bliver en af de afgørende parametre for hvem der vinder million-ordren

Artikel top billede

Kapløbet om hvem, der skal administrere det offentliges digitale signatur efter TDCs kontrakt udløber i 2008, er skudt i gang.

TDC smider den digital signatur på USB-nøgle. Bankerne siger, at de vil gøre Net-ID mobil. Og IBM melder ud, at selskabet også vil levere en mobil digital signatur 2.0.

Bejlerne har travlt med at bevise, at de er bedst egnede.

Det står klart, at et af kravene i det udbudsmateriale som IT - og Telestyrelsen offentliggør allerede i april i år, bliver at signaturen skal være mobil.

TDC fører

TDC fører stort, når det gælder erfaring på det felt.

- Vi er da godt stillet, da vi har prøvet det før, siger produktudviklingschef Kim Høse Jensen fra TDC Erhverv om kravet til en mobil-løsning.

Men en spændende outsider har meldt sig på banen. Gigantiske IBM er nemlig tændt på at få en bid af kagen.

– Vi vil meget gerne være med i det her, og vi har erfaring fra projekter i andre lande, siger Søren Duus Østergaard, som er senior e-government advisor for IBM i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Til gengæld erkender KMD og bankerne, at de halter lidt efter på det område.

– Det er klart, at det giver TDC en fordel i forhold til udbudsrunden, at selskabet har erfaring med at gøre den digitale signatur mobil, siger afdelingsleder Rolf Sørensen fra KMD.

Han tilføjer i samme åndedræt, at KMD let kan købe sig til de samme erfaringer ude i byen.

Også bankerne forsøger at gøre sig attraktive inden næste udbudsrunde.

- Vi kigger da på, hvordan vi fremadrettet kan opnå mobilitet, siger Tina Füssel fra Finansrådet om fremtiden for Net-ID.

Banker tabte sidst

I sidste runde blev bankerne opfattet som storfavorit, men tabte på målstregen til TDC.

Derfor valgte bankerne at oprette deres egen signatur, Net-ID.

Og det har fået konsekvenser for TDC, idet en ikke tidligere offentliggjort rapport fra IT- og Telestyrelsen viser, at det træk fra bankerne faktisk bremsede TDCs signatur.

Rapporten viser, at virksomhederne i lige så høj grad troede på bankernes løsning, fordi de potentielt havde 2,8 millioner brugere fra dag et.

Derfor fravalgte virksomhederne den digitale signatur.

Ikke hvem som helst

Det er ikke hvem som helst, der går i købet på hinanden i dagens kapløb.

Når Danske Banks Peter Straarup, TDCs Jens Adler, IBMs Lars Mikkelgaard-Jensen eller KMD Lars Monrad-Gylling sætter sig samme mål.

Så er der dømt kamp til stregen.

Og det er ikke uden betydning, hvem der vinder opgaven.

Videnskabsminister Helge Sander (V) har ved flere lejligheder sagt, at succes med den digitale signatur er forudsætningen for et fuldt ud digitaliseret Danmark i 2012.

Den digitale signatur opfattes altså som en af de afgørende nøgler til Danmark som førende it-nation.

Der kommer til at hvile et stort ansvar på de skuldre, der går sejrrigt ud af kapløbet.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

    Gutzon D. Børglum

    Netip A/S