Kirk Telecom-direktør stopper efter salg

Ole Lysgård Madsen stopper som administrerende direktør i Kirk Telecom. Virksomheden skifter snart ejer, hvis det amerikanske selskab Polycom får held med at opkøbe SpectraLink, den nuværende ejer, for 1,3 milliarder kroner.

Kirk telecom skal have ny administrerende direktør, da Ole Lysgaard Madsen stopper i virksomheden.

Det sker, efter at det amerikanske selskab Polycom netop har annonceret, at det har til intention at opkøbe den hidtidige ejer, det amerikanske selskab SpectraLink.

Handlen forventes afsluttet i begyndelsen af april.

- Jeg forlader Kirk som en del af denne begivenhed, men der er intet dramatisk i det for mig, for vi er både gode venner rent forretningsmæssigt og personligt, siger Ole Lysgaard Madsen til Computerworld.

Han blev adminstrerende direktør, da den tidligere direktør, Peter Skov, stoppede i Kirk Telecom i december 2005 efter salget til SpectraLink.

Tid til at skifte

Ole Lysgaard Madsen forklarer, at han i forvejen havde planer om at prøve nye udfordringer, og at ejerskiftet derfor ikke er den eneste årsag til, at han forlader Kirk Telecom.

- Efter syv år i Kirk Telecom, er det et godt tidspunkt for mig at komme videre. En stor del af mit hjerte er hos Kirk Telecom, men jeg tror, at jeg i fremtiden vil foretrække en mere aktiv rolle i det spændende it-miljø i Århus, hvor der er med mange nye virksmheder.

Ole Lysgaard Madsen regner med at blive i direktørstolen frem til sommer.

Da Peter Skov forlod Kirk Telecom, scorede han samtidig 136 millioner kroner på salget til SpectraLink. Ole Lysgaard Madsen kommer dog ikke til at indløse en stor gevinst på aktieoptioner, oplyser han.

Der er endnu ikke fundet en afløser til stillingen som administrerende direktør i Kirk Telecom.

Ny ejer: en stor mulighed
Michael Seto, der er vice president for voice markets and business developement i Polycom, ser købet af Kirk Telecom som en del af en større handel.

- Hele opkøbet – inklusiv Kirk – er en fantastisk mulighed for Polycom på det hurtigt voksende marked for konvergerende telekommunikationsløsninger, der inkluderer voice, video og data. Det know-how og den markedsposition, vi får med Kirk Telecom, er meget vigtig for Polycom, forklarer Michael Seto.

Kirk Telecom havde i 2005 en omsætning på 223 millioner og et overskud efter skat på godt 19 millioner. Indtil vider er det planen, at Horsens-virksmoheden og de ansatte skal blive her i landet, oplyser Michael Seto.

- Vores plan er at fortsætte aktiviteterne i Horsens, for Kirk er en del af vores vækststrategi – det er ikke en del af en nedskæringsplan, siger Michael Seto.

Polycom oplyser, at prisen for SpectroLink er omrking 1,3 milliarder kroner.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Product Data Insights Lead

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Operate Technology A/S

    PHP-udvikler til open-source platforme

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S