De enkelte kritikpunkter er ministeriets fortolkning af kritikken i artiklen, som kan læses online her:
https://www.computerworld.dk/art/37978 og hhtp://cw.dk/37979
–-
Elevernes it kompetencer er ikke sikret, når de forlader folkeskolen. Det overlades til den enkelte lærer at integrere it i undervisningen, og en del lærere prioriterer ikke it ind i undervisningen.
Svar:
It skal efter folkeskoleloven integreres i alle fag, hvor det er relevant. It er altså et redskab – ikke et fag i sig selv.
Kravene til elevernes it-færdigheder er skrevet ind i målene for alle fag. De er ganske omfattende.
De er samlet i Junior PC – kørekortet, som er et tilbud til samtlige grundskoler. En folkeskole kan således vælge at kvalificere sig til at kunne tildele eleverne et junior-PC-kørekort. Junior-PC-kørekortet er opdelt i tre trin. Indtil nu har 1150 folkeskoler (ud af ca. 1600) valgt at blive junior-pc-kørekorts skoler.
It-kompetencekravene er altså allerede beskrevne i fælles mål. Ministeriet er dog positivt indstillet på yderligere at klargøre dette i forbindelse med de kommende justeringer af fælles mål og i forbindelse hermed at uddybe eksemplificeringen heraf i de vejledende læseplaner.
Danske lærere bruger mere it i undervisningen end lærere i andre lande. Det viser bl.a. e-nordic undersøgelsen fra 2006. Men det er ikke nok. Vi ved, at mange lærere fortsat føler sig usikre på, hvordan de kan integrere it i de enkelte fag. Som led i ITIF-programmet er der derfor udviklet en række supplerende kurser til det pædagogiske it-kørekort – netop med henblik på at gøre dem bedre til at integrere it i fagene.
Vi overvejer derfor muligheden af i højere grad at lægge kursusmaterialet frit tilgængeligt ud på nettet, så lærerne har mulighed for selvstudier. Samtidig overvejer vi – i forbindelse med en et-års forlængelse af ENIS-netværket (75 it- innovative skoler, hvoraf 51 folkeskoler) at pålægge skolerne at beskrive et antal gode undervisningsforløb, der viser, hvordan man kan integrere it i undervisningen. Disse eksempler lægges alle ind på Den Nationale Materialeplatform. Det vil ske i løbet af 2007.
–-
Det store problem er, at kravene til elevernes it-færdigheder ikke er skrevet ind i prøvebekendtgørelsen.
Svar:
Der er ikke prøveafholdelse i elevernes it-kompetencer. Siden afskaffelsen af prøven i maskinskrivning, har der ikke været fremsat ønske om specifikke prøver i sådanne færdighedsprægede kompetencer. Dertil kommer, at eleverne ved besvarelsen af skriftlige prøver ikke må være online, altså være opkoblet på nettet, da skolen i henhold til prøvebekendtgørelsen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eleverne kommunikerer utilsigtet.
I bekendtgørelse nr. 351 af 19. maj 2005 (prøvebekendtgørelsen) fremgår det, at anvendelse af hjælpemidler under en prøve er tilladt, medmindre der i reglerne for de enkelte uddannelser er fastsat begrænsninger i brugen heraf.
For dansk, skriftlig fremstilling, gælder det, at der gives en ordenskarakter, der omfatter vurderingskriterier til bedømmelse af en besvarelse, hvis eleven har udfærdiget denne på computer og med et tekstbehandlingsprogram. Denne prøveform er den eneste, hvor en vurdering af færdigheder i opsætning og layout vurderes.
Ved prøverne i biologi og fysik/kemi i 2006 og biologi og geografi ved prøverne 2007 afvikles disse prøver som elektroniske online prøver. I forbindelse hermed udsendes vejledninger til elev og it-medarbejder med henblik på håndteringen af prøven som elektronisk prøve. Skoler, der ikke har kapacitet til afvikling af online prøverne, får opgaverne på papir.
Undervisningsministeriets vurdering:
Danmark er længere fremme end andre lande med hensyn til at tillade eleverne at benytte it ved prøveaflæggelse.
–-
IT bør være et selvstændigt fag i folkeskolen
It i folkeskolen er ikke et fag i sig selv. It er et redskab – og et meget stærkt redskab, som indgår i de fleste fags trinmål. Det kan hjælpe os frem mod en række overordnede målsætninger for folkeskolen. Her håber man eksempelvis på, at it kan øge fagligheden og kvaliteten af undervisningen. It skulle også gerne kunne hjælpe eleverne til hurtigt at blive gode læsere og formindske antallet, der forlader skolen uden reelt at kunne forstå indholdet i en læst tekst. It skulle gerne understøtte differentieringen, så vi giver bedre støtte til såvel stærke som svage elever. Og it bør også kunne formindske antallet af elever, der henvises til specialundervisning. Særligt omkring specialundervisningen kan it fremover give mulighed for et kvantespring i undervisningen.
–-
Kort lidt tal om IT i Folkeskolen (ITIF) fra Undervisningsministeriet
Den samlede bevilling er på 495 millioner kroner.
Heraf 370 millioner kroner som tilskud til køb af computere til 3. klasserne. Ansøgning 2005, 2006 og 2007.
Kommunal medfinansiering skal være mindst 100 procent (noget for noget). For 2005 viser regnskabet, at de bruger mere: cirka 120 procent af statsmidlerne.
I 2005 blev der anskaffet 51.000 nye computere, og kommunerne søgte for 87 procent af tilskudsbeløbet. Der er under to elever i 3. klasse til at dele en moderne computer. De fleste er bærbare. Det er formentlig verdensrekord.
I 2006 søgte kommunerne for 94 procent af tilskudsbeløbet. Vi får først computertallene for 2006 sidst i marts, men vi regner med, at kommunerne køber færre computere i år - fordi de har fået lov til at købe interaktive whiteboards for den kommunale medfinansiering. Det tror vi til gengæld eksploderer.
Der udvikles også for 48 millioner kroner nye it-baserede læremidler. Det første – Mingoville – (engelsk for 3. klasse) er allerede på markedet. De øvrige læremidler, der bredt dækker folkeskolens fag, vil være på markedet ved udgangen af 2007.
