Danmark skal kunne modtage store datamængder fra atomforsøg i Schweiz, og vi skal kunne fjernstyre stjernekikkerter på den anden side af jorden.
Det bliver muligt efter den opgradering af Forskningsnettet, som Videnskabsministeriet netop har bevilget 40 millioner kroner til.
De fleste lande fra den lidt rigere del af verden har et separat forskningsnet, der sikrer højere hastigheder og mere sikre forbindelser mellem forskningsinstitutionerne end internettet tilbyder. Disse forskningsnet er bundet sammen i internationale netværk.
Højere hastighed og flere kanaler
Danmark har indtil nu kun tilbudt to-gigabit forbindelser, hvor førende lande som Holland, Sverige og dele af USA har haft 10-gigabit forbindelser samt mulighed for flere dedikerede forbindelser. Her udnytter man, at fiberkabler kan bære flere datastrømme ad gangen.
Med de 40 millioner kroner når Danmark op på samme standard.
"Man kan sige, at vi får mange kanaler, hvor en af kanalerne bliver den generelle opgradering til 10 gigabit," siger Martin Bech fra Uni-C, der er medlem af Forskningsnettets styregruppe.
I de dedikerede forbindelser kan man opnå højere hastigheder, men lige så vigtigt er det, at der er en større sikkerhed for, at datapakkerne ankommer i den rigtige rækkefølge, hvilket kan være et problem i andre typer net.
Der går dog lidt tid, inden Danmark kan prale af at være blandt verdens bedste. Først skal fiberforbindelserne i udbud her til sommer og først derefter skal infrastrukturen bygges op.
