Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Debatten om hjemmearbejde er blusset op igen. Senest har Novo Nordisk fjernet muligheden for hjemmearbejde og beder om medarbejdernes fulde, fysiske tilstedeværelse.
Det er en del af en tendens, vi ser brede sig fra USA, hvor flere store virksomheder går samme vej. Ofte med afsæt i et produktivitetsargument: At vi arbejder bedre, hurtigere og mere effektivt, når vi mødes fysisk.
Men er det nu også rigtigt? Ja, for nogle er det.
Men jeg vil også hævde, at der findes bedre målestokke end produktivitet. For uanset om kontoret er det sted, vi arbejder mest effektivt, så er det dér, vi bygger kultur.
Hjemmekontoret til produktivitet – kontoret til relationer
Jeg kender det fra mig selv. Jeg er vild med mit hjemmekontor. Det er indrettet med den nyeste teknologi inden for onlinemøder, der gør det nemt for mig at arbejde remote.
Når jeg arbejder hjemme, kan jeg koncentrere mig og få mere fra hånden. Ingen små afbrydelser, ingen spontane møder og ingen kaffemaskine-snak, der tager længere tid end planlagt.
Men det betyder ikke, at min faste plads på kontoret er overflødig for mig. Tværtimod. For når jeg tager ind på kontoret, oplever jeg spontan vidensdeling, sparring og gode idéer fra kollegaer, jeg aldrig selv havde tænkt.
For ikke at tale om kantinesnakkene, der ikke handler om arbejdsopgaver, men om oplevelser, interesser og personlighed. Og netop dét er lim til sammenholdet og samarbejdet mellem kollegaer. En lim, der er svær at opnå på samme måde på hjemmekontoret.
Kultur rimer på konkurrencekraft
Teknologi kan kopieres. Processer kan kopieres. Dokumenter kan kopieres. Men en stærk kultur er svær at kopiere.
Og dét gør kultur til ikke bare én konkurrencekraft – men en af de mest hårdføre konkurrencefordele. En konkurrencefordel, der afgør, om vi kan tiltrække og fastholde talenter, innovere og løse de komplekse problemer, der kræver mere end én hjerne.
Vi skal bruge teknologien, når den er bedst – til at gøre arbejdet effektivt, fleksibelt og inkluderende på distancen.
Jeg ser hver dag, hvordan online-møder kan give muligheder og skabe effektivitet. Især når alle deltager på samme vilkår bag skærmen.
Men vi skal også turde anerkende, at selv de bedste digitale løsninger ikke kan erstatte den kultur, der opstår, når vi mødes fysisk.
Og så skal vi huske dem, der sidder bag skærmene – for eksempel på en international forbindelse – når vi flytter timer fra online- til det fysiske kontor.
Skab mening før regler
Mange organisationer diskuterer lige nu antallet af dage i ugen, hvor medarbejderne har mødepligt på kontoret. To dage? Tre? Fire?
Men jeg mener i langt højere grad, at det handler om at give medarbejderne en grund til at være der. At gøre kontoret attraktivt.
Dermed bliver det en ledelsesopgave at sætte rammen: At gentænke kontorindretningen, så den understøtter samarbejde, og skaber plads til både fællesskab – og fordybelse.
Kontoret er ikke dødt. Men det er dømt til at miste relevans, hvis vi kun vurderer det på produktivitet.
Vi må i stedet begynde at måle kontoret på kultur, fællesskab og samhørighed. Det er her, det skaber værdi. Og lad os indse, at netop dét er et stærkere argument, end noget Excel-regneark kan levere.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
