Computerworld mener: IBM’s fyring af Claus Bobjerg Juul er et direkte anslag mod den danske ytringsfrihed og bør få lovgivningsmæssige konsekvenser.
Det må være absolut i orden i et demokratisk samfund, at en medarbejder i sin egenskab af adgangsberettiget aktionær stiller kritiske spørgsmål til selskabets ledelse på en generalforsamling uden at frygte for sin stilling.
Claus Bobjerg Juul blev ikke desto mindre fyret umiddelbart efter at have forsøgt stille IBMs koncernchef Sam Palmisano et spørgsmål om it-koncernens anvendelse af hemmelige jobaftaler, der begrænser medarbejdernes muligheder for ansættelse i andre virksomheder.
Claus Bobjerg Juul fik aldrig stillet spørgsmålet. Debatten blev afbrudt, da han fik mikrofonen.
Claus Bobjerg Juul har sammen med sin fagforening Prosa lagt sag an mod sin arbejdsplads for at have hemmelige aftaler med A.P. Møller om ikke at ansætte hinandens medarbejdere.
Sagsanlægget falder i tråd med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens opfordring til medarbejdere om at lægge sag an mod deres arbejdsgivere.
Sagsanlægget og den omfattende mediedækning i den forbindelse førte da heller ikke til en fyring.
Fyringen kom først, da Claus Bobjerg Juul gik i clinch med den amerikanske ledelse, som tilsyneladende opfattede det aldrig stillede spørgsmål som et forsøg på majæstetsfornærmelse.
Forstærker frygten
Den officielle begrundelse for fyringen er gentagen offentlig illoyalitet over for IBM.
Det er en legitim fyringsårsdag ifølge dansk lovgivning.
IBM’s fyring vil givetvis forstærke frygten blandt de privatansatte danskere for at deltage i den offentlige debat.
Ifølge en nylig undersøgelse fra Dansk Magisterforening tør kun en ud af fire privatansatte danskere skrive et læserbrev i en landsdækkende avis, hvor de tager stilling for noget, som virksomheden er imod.
Det vidner om en udbredt selvcensur blandt privatansatte danskere, som stækker den offentlige debat og dermed udvekslingen af ideer og synspunkter i samfundet.
De offentligt ansatte er i lovgivningen beskyttede mod fyring for illoyal adfærd.
IBM’s anvendelse af illoyalitets-paragraffen viser, at de privatansatte danskere også bør omfattes af loven.
Det er ikke rimeligt, at landets privatansatte ikke tør deltage i en debat om jobkarteller, der begrænser deres jobmuligheder, uden at frygte for at miste levebrødet.
Hvilket århundrede lever vi egentlig i?
