Computerworld News Service: På Galileos nuværende budget skal de europæiske skatteydere dække udgifter for godt 11 milliarder kroner.
Derefter forventes de private virksomheder at betale to tredjedele og europæerne en tredjedel af de resterende udgifter på 17 milliarder kroner.
I marts gav EU-Kommissionen virksomhederne indtil 10. maj til at oprette ét fælles selskab med én direktør for Galileo. Men kommissionen er allerede kommet frem til en vurdering.
"Vores nuværende holdning er, at Galileo-projektet ikke kan fungere under de eksisterende forhold,” siger talsmand for kommissionen Michele Cercone.
Tvivler og tøver
I takt med at tvivlen om projektets kommercielle levedygtighed er vokset, er de deltagende parter blevet mere og mere tøvende i forhold til at opstarte en fælles virksomhed, der skal drive foretagendet.
Ud over at have fået kolde fødder med hensyn til at investere i Galileo strides virksomhederne også indbyrdes om, hvordan de skal dele arbejdet mellem dem.
Den største bekymring går dog på, at både Kina og Rusland bevæger sig forholdsvist hurtigt fremad på satellit-området, og det amerikanske navigationssystem, GPS, bliver desuden snart opgraderet, hvilket samlet set betyder, at Galileo går hård konkurrence i møde.
Kommissionens seneste forslag for Galileo skal efter planen offentliggøres 16. maj, men Michele Cercones besked er klar: Den offentlige sektor bliver nødt til at finansiere mere af, hvis ikke hele, projektet.
"Vi skal naturligvis analysere flere mulige løsninger. Men vi har ingen forhåbninger om, at Galileo kommer til at fungere som den skal med dette samarbejdsniveau,” siger han.
Blandt projektets samarbejdspartnere er den europæiske luftrumsgigant European Aeronautic Defence and Space Company EADS, de franske virksomheder Thales og Alcatel-Lucent, britiske Inmarsat, italienske Finmeccanica, spanske Aeropuertos Españoles y Navegación Aérea (AENA) og Hispasat og et ottende medlem, der inkluderer Deutsche Telekom og det tyske Aerospace Centre.
Oversat af Ditte Thøgersen
