Actebis øger omsætningen med en milliard

It-distributøren Actebis lagde sidste år en milliard på omsætningen og fordoblede overskuddet. "Der ligger ingen trylleformular bag væksten - bare masser af hårdt arbejde," siger Actebis-direktør Torben Qvist.

Scribona er lukket, SMG er presset, og markedet for it-distribution syder af hård konkurrence.

Ikke desto mindre fortsætter it-distributøren Actebis med at vokse. Sidste år lagde selskabet en milliard på omsætningen og øgede overskuddet med 235 procent.

"Opskriften er ingen hemmelighed. I al væsentlighed er det bare hårdt arbejde," siger Actebis-direktør Torben Qvist, der på nordisk plan ser de største muligheder I Sverige.

"I Sverige mener jeg, at der er plads til at tidoble vores omsætning," siger Torben Qvist.

Business as usual

Qvist fortæller, at Actebis fortsætter ud af den samme succesrige tangent som hidtil, hvilket vil sige rigelige mængder godt gammeldags distributionsarbejde.

Sidste år satte HP brand i distributørleddet med et udskilningsløb, der skulle reducere antallet af HP-distributører herhjemme.

"Under HP-krigen kørte vi også forretningen, som vi plejer. Vi styrkede området og støttede forhandlerne," siger Actebis-direktøren, der endte som en af de store vindere af "HP-krigen," som udskilningsløbet blev kendt under.

Ud af en omsætning på 3,7 milliarder kroner stammer de 3,2 milliarder fra det danske marked, mens resten er hentet på omsætning i det øvrige Norden.

Vi er stadig for mange

Der har længe været talt om, at der er for mange it-distributører i Danmark, og på trods af den seneste udvikling er det stadig tilfældet, hvis du spørger Torben Qvist.

"Nu er Scribona lukket i Danmark, og en anden af de danske distributører er i store vanskeligheder, så det i sig selv er et godt skridt. Jeg ser gerne en yderligere konsolidering og bidrager gerne til, at det sker ved at skærpe konkurrencen endnu mere," siger Torben Qvist.

Med "en anden" henviser Torben Qvist til SMG, der stod til at overtage Scribonas danske forretning, men endte med at måtte lade den handel gå sin næse forbi.

Fra tre til SAP

En milepæl for Actebis var sidste års store forberedelser op til skiftet til SAP som virksomhedssystem i år. Før SAP benyttede Actebis sig af tre forskellige it-systemer.

"Det har været en betydelig ekstra opgave at få SAP-systemet kørt ind. Udgifter og tid til uddannelse, konvertering og flytning af store datamængder har været et kæmpearbejde," siger Torben Qvist.

På trods af arbejde med og udgifter til SAP-systemet forventer Torben Qvist også at tjene mange penge i år.

"Jeg forventer også at nå et tocifret millionoverskud i år, men måske mindre end tidligere år. Årsagen til det er blandt andet, at vi tager hele omkostningen til SAP-implementeringen i regnskabet med det samme," siger han.

Mange penge i ryggen

Gælden i Actebis er også øget betragteligt, men "det koster mange penge at vokse," og med den tyske postordregruppe Otto Versand i ryggen som ejer, forventer Torben Qvist ingen problemer med at få finansieret væksten i Actebis.

Siden årtusindskiftet er omsætningen i Actebis Computer Nordic vokset fra 756 millioner til 3,7 milliarder kroner sidste år.

Selskabet har hovedkvarter i Danmark og salgskontorer Norge og Sverige og beskæftiger i alt godt 200 mand.

Annonce

Annonceindlæg fra Barco

Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S