Norske FAST vil overhale Google om to år

Søgemaskinefirmaet FAST vil forandre dine internetvaner og måden, du søger efter informationer på. Selskabets søgemaskine kan genintroducere portalerne, så man ikke længere skal benytte deciderede søgemaskiner.

Artikel top billede

CTO Bjørn Olstad håber på, at FAST overhaler Yahoo allerede i år.

Søgemaskinefirmaet FAST fra Norge har et mål om at nå til tops på søgehimlen – og det skal gå stærkt.

Inden for to år vil selskabet være oppe på siden af kongen af søgninger, Google, målt på antallet af søgninger, hvis selskabets udvikling fortsætter som hidtil.

Men kampen om søgeknapperne kommer ikke til at ske via én søgemaskine, som det kendes fra netop Google.

Derimod tilbyder FAST søgemaskiner til hovedsageligt medievirksomheder, hvor søgemaskinen både kan søge på nettet og på den enkelte virksomheds hjemmeside.

Dermed kan brugerne kan gå direkte til favorithjemmesiden og samtididigt nå ud til hele nettet.

Strategien virker

Indtil videre har denne strategi vist sig effektiv. FAST sidder på 21 procent af søgemaskinemarkedet side om side med Yahoo, og FAST havde i 2006 en omsætning på 920 millioner kroner, hvilket er en vækst på omtrent 70 procent fra omsætningen i 2005.

Selskabet har omtrent 1.000 medarbejdere fordelt med 200 i Norge og 800 i USA.

"Vi er ikke Google, men vi kan noget helt andet. Og med vores kompetencer vil vi gerne være med til at ændre folks måde at bruge nettet på," siger teknisk direktør (CTO) fra FAST, Bjørn Olstad.

Er det portalernes genkomst?

FAST sælger sit produkt til medievirksomheder, der ifølge Bjørn Olstad kommer til at ligne søgemaskiner mere og mere.

Og hans udsagn bliver bakket op af Sue Feldman, der er vicepræsident for søgning og teknologier for digitale markedspladser hos analysehuset IDC.

"Vores seneste undersøgelser viser, at brugerne ikke er afhængige af at bruge søgemaskiner. De fleste af dem går direkte til deres favoritsider og undgår dermed søgemaskinerne," siger hun.

Idéen med at lade mediesiderne fungere som portaler sker ifølge Bjørn Olstad, fordi mediehusenes søgemaskiner netop kan foretage eksterne søgninger, der peger ud af eksempelvis Disneys hjemmeside.

"Det smarte - set med Disney-øjne - er jo, at brugerne bliver på deres hjemmeside. Som folk foretager søgninger i Google nu, så skriver de søgeordet, går ind på hjemmesiden og tilbage til Google igen. Det giver ikke mange reklamekroner eller brand-værdi til Disney," siger han.

Og den antagelse giver Sue Feldman ham ret i.

"Mediefirmaer, der ønsker at tilbageerobre deres aftagende reklameomsætning, har fået en unik mulighed for at implementere, hvad man kunne kalde "en digital markedsplads i en boks", siger hun.

Personlige præferencer huskes

Søgninger i FAST tager højde for tid, så links, der ikke er besøgt længe, vil have lavere rangering end andre. Samtidigt vil søgemaskinen kunne huske tidligere søgninger og tage højde for personlige præferencer.

"Hvis jeg eksempelvis søger på "sport i Danmark", men er mest interesseret i Ståle Solbakken og FCK på fjerde side, så vil min adfærd blive husket, og FCK eller Ståle vil være blandt de første, der kommer op, næste gang jeg søger efter sport," forklarer han.

FAST har i dag blandt andet Hearst og Siemens som kunder.

Annonce

IT Forum Gruppen

Senior Sales Manager hos ITF

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-supporter til lokal IT støtte i Tirstrup

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S