EU tvangssænker roaming-priser om få måneder

EU-Parlamentet har med stort flertal besluttet, at de europæiske roaming-afgifter skal ned. Hvis alt går efter planen, vil de europæiske mobilkunder allerede fra 1. august få glæde af tvangssænkningen af afgifterne.

EU-Parlamentet har med stort flertal ved en afstemning onsdag besluttet, at tvinge de europæiske teleselskaber til at sænke deres omstridte roaming-afgifter, som i mange tilfælde har været regulære guldgruber.

Beslutningen betyder ifølge Reuters, at roaming-afgifterne - der er de afgifter, som teleselskaber opkræver for at håndtere mobilopkald fra kunder hos udenlandske teleselskaber - i flere tilfælde vil komme helt ned på en femte-del af, hvad tele-kunder i dag betaler, når de ringer i udlandet.

EU-politikerne har nemlig bestemt, at det maksimalt må koste 3,68 kroner per minut plus moms at ringe hjem, mens det ikke må koste mere end 1,78 kroner per minut plus moms at modtage mobil-opkald, når man er i udlandet.

Priserne skal desuden falde yderligere i de kommende år.

"Det er en stor dag for forbrugerne - uanset om de er turister eller forretnings-rejsende," lyder det fra Viviane Reding, tele-kommissær, som har gjort det til en mærkesag at få sænket roaming-afgifterne.

Beslutningen kommer ikke ligefrem som en overraskelse for de europæiske teleselskaber, hvor af mange da også allerede er begyndt at regulere deres roaming-opkrævninger.

Der er omkring 150 millioner mobil-kunder i EU.

Det er nu planen, at EU's tele-ministre skal godkende aftalen, når de holder deres næste møde 7. juni.

Dernæst vil sænkningen af roaming-afgifterne efter planen træde i kraft 29. juni.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S