”Politikere vil blive tvunget til gennemsigtighed”, siger Googles topchef, Eric Schmidt, der onsdag talte ved den sydkoreanske konference, Seoul Digital Forum.
”Internetværktøjer som søgemaskiner er i sidste ende med til at gøre verden til et bedre sted, fordi de bringer mennesker tættere på informationer, som kan være vigtige, når de skal stemme på deres politikere”, siger Schmidt og kalder internettet et magtfuldt værktøj for demokratier.
Selv om Schmidt prædiker om betydningen af større informations-tilgængelighed for demokratiet, har Google ikke altid været så rundhåndet med informationer om sin egen organisation.
Holder tæt om sig selv
På trods af at Google lagrer enorme mængder af personlige informationer om sine brugere, har Google mere end nogen andre fået ry for at være yderst påpasselig med oplysninger om sine egne aktiviteter og ledere.
I 2005 forbød Google sine ledere at tale med journalister fra nyhedssitet News.com i et år med henvisning til en historie på hjemmesiden, der bragte detaljerede oplysninger om Schmidt selv.
News.com ville illustrere, hvilke personlige informationer, der ligger og flyder online.
I historien kom journalisterne blandt andet ind på, hvor mange penge, Schmidt har tjent på at handle med Google-aktier, og de kom også ind på hans deltagelse i et støttearrangement for demokraternes præsidentkandidat, daværende vicepræsident Al Gore, i 2000.
Efter massiv kritik af Googles beslutning om ikke at tale med journalisterne, trak virksomheden i land og ophævede forbuddet.
Ok at censurere
Selv når det gælder informationer, der ikke har med virksomhedens interne forhold at gøre, er Googles opbakning til den frie informationsstrøm ikke ubetinget.
Når regeringer har forsøgt at opstille forhindringer for informationstilgængeligheden, har Google forsvaret sin ret til at censurere søgeresultater.
Tidligere på måneden lykkedes det topledelsen at bremse en resolution forfattet af Googles aktionærer, som krævede et stop for ledelsens aktive censurering af søgeresultater.
Virksomheden skal kun indvilge i censur, hvis der foreligger et krav fra myndighederne, stod der i resolutionen.
Bekymringer om Googles rækkevidde og om mængden af informationer, der indsamles over søgemaskinens egne brugere, har fået den amerikanske handelskommission (FTC) til at iværksætte en efterforskning af Googles bud på at købe reklamefirmaet DoubleClick for over tyve milliarder kroner.
Efterforskningen blev indledt på baggrund af en klage fra en række amerikanske interesseorganisationer som Electronic Privacy Information Center, Center for Digital Democracy og U.S. Public Interest Research Group.
I Seoul berørte Schmidt også emnet om retten til at hemmeligholde private oplysninger og sagde, at kontrollen med følsomme oplysninger i sidste ende ligger hos brugerne.
”Google er meget opmærksom på at overlade alt til brugernes egne beslutninger. Brugere, der ønsker at værne om følsomme oplysninger, kan frit vælge ikke at bruge Googles tjenester”, siger Schmidt.
Han lovede brugere, der vælger at dele deres oplysninger med Google, at søgemaskinen ikke holder på oplysningerne til evig tid.
”Vi lagrer kun informationerne i en begrænset periode”, siger han.
Oversat af Pola Rojan
Læs meget mere om Google i fredagens trykte udgave af Computerworld.
