Brian Mikkelsen freder CSC trods udfald mod Riis

Kulturminister Brian Mikkelsen total-freder CSC trods hans tidligere voldsomme udfald mod doping-synderen Bjarne Riis, hvis navn er tæt forbundet med virksomheden.

Artikel top billede

På trods af sine voldsomme verbale udfald mod Bjarne Riis total-freder kulturminister Brian Mikkelsen it-selskabet CSC.

"Kulturministeriet betragter CSC som en potentiel samarbejdspartner på linie med alle mulige andre. Firmaets sponsorat af et cykelhold spiller ingen rolle," siger Brian Mikkelsen til Computerworld.

Hårde udfald

Det er nu tre uger siden Bjarne Riis stod frem og indrømmede brug af doping.

På dagen var Brian Mikkelsen hurtigt ude med en hård fordømmelse.

"Han har snydt og bedraget en hel verden. Det er ekstremt uetisk og meget amoralsk, det han har gjort," lød det blandt andet fra den forargede kulturminister.

Han tilføjede, at det måtte være op til den enkelte dansker, hvad konsekvensen skal være.

Imidlertid kan forbrugerne kun vælge at slukke for fjernsynet under sommeren Tour De France, de kan ikke ramme CSC, hvis kunder primært er andre virksomheder og myndigheder.

It-giganten CSC har ikke meldt ud om det fortsat vil støtte cykelholdet, og det vil altså ikke få direkte konsekvenser for aftaler med Kulturministeriet, hvis de vælger at fortsætte støtten.

Ekspert åben for etik

Institutleder Steen Treumer fra Copenhagen Business School med speciale i udbud vil ikke kommentere den konkrete sag.

Han forklarer dog, at udbydere af for eksempel it-opgaver har mulighed for indskrive særlige krav i deres udbud.

"Som udgangspunkt kan ordregiver kræve at leverandøren lever op til visse etiske standarder i forbindelse med et EU udbud," siger institutlederen.

Tomme trusler

Og sportskommentator Lars Werge fra Ekstra Bladet undrer sig over at ministeren ikke benytter sig af den mulighed.

"Det er jo svært for borgerne at handle overfor CSC, det skal jo ske gennem ministerier og andre offentlige myndigheder," siger han.

Der er milevidt fra de første fordømmende udtalelser fra Brian Mikkelsen og så til det faktum, at han ikke vil lægge handling bag ordene, forklarer Lars Werge.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S