Automatiske nød-anlæg til biler en god forretning

En trafikforsker og en tidligere lobbyist går i rette med Færdselsstyrelsen om teknologi, der skal få danske biler til automatisk at ringe op til alarmcentralen efter en ulykke.

Fra slutningen af 2010 vil alle biler i Europa indeholde en boks, der kan sende signaler til alarmcentraler, hvis det kommer ud for en ulykke.

Det vil være helt almindeligt standardudstyr på linje med en sikkerhedssele. Forbrugerne kan altså ikke selv beslutte, om de vil investere i boksen.

Derfor bliver Færdselsstyrelsen i Danmark kritiseret for at fraråde den danske regering at gå med i projektet, fordi boksene er for dyre i forhold til, at man kun redder cirka fem danske liv om året.

Data skal bare modtages

"Det er forkert. Bilfabrikanterne har sagt, at de skal nok sætte boksene i bilerne, så det er der ikke andre, der behøver at bekymre sig om. Danmark skal kun sørge for, at alarmcentralerne kan modtage de her data," siger Rasmus Lindholm.

Han har en fortid i Ertico, der var en interesseorganisation for sikkerhedselektronik i biler. Erticos partnere tæller blandt andre Opel, IBM og det danske vejdirektorat.

Han arbejder i dag for en kommerciel softwarevirksomhed, hvor han er leder af den afdeling, der laver software til eCall.

Store lande tiltrækker bilindustrien

ECall er det fælleseuropæiske projekt, der skal føre til, at alle europæiske biler indeholder boksen med GPS- og mobiludstyr, der får bilen til selv at ringe til 112 under en ulykke.

Rasmus Lindholm hæfter sig ved, at store lande som Tyskland og Italien har skrevet under på, at de vil være med i eCall, og at Storbritannien skriver under til september.

Derfor anser han det for fuldstændig sikkert, at bilindustrien er klar til at sørge for, at bilerne vil blive solgt med sikkerhedsboksen fra slutningen af 2010.

Samme vurdering har trafikforskeren John Lerche fra det britiske Transport Research Laboratory, og også Civilingeniør Martin Hellung-Larsen fra Færdselsstyrelsen erkender, at boksen meget vel kan blive standardudstyr.

Prisen er relevant

Han mener dog stadig, prisen er relevant for Færdselsstyrelsens regnestykke.

"At underskrive memorandum of understanding er ikke kun at tilkendegive, at vi vil indrette vores alarmcentraler, så de kan tage imod opkald. Det er også, at man siger, det er en god ide. Så har man også sagt, det er en god ide, at prisen for en bil stiger med en tusindkroneseddel," siger Martin Hellung-Larsen.

Memorandum of understanding er navnet på det stykke papir, som regeringen skal underskrive for at deltage fuldt ud i projektet.

Mere end et stykke sikkerhedsudstyr

Computerworld har forhørt sig forskellige steder, om prisen på 1.000 kroner er en realistisk pris.

Det mener de fleste, Computerworld har snakket med, men Både Rasmus Lindholm og trafikforskeren John Lerche mener, at man også skal tage højde for den ekstra funktionalitet, som boksene vil medføre.

Det kan være, at boksen giver besked til værkstedet, når bremserne skal skiftes. Eller at andre biler får besked om en ulykke, så snart den sker, så de kan køre uden om den kø, der vil opstå.

Sådanne ting bør tages med i betragtningen, mener John Lerche. Han står i spidsen for en gruppe, der vil arrangere en temadag på Christiansborg for at fremme debatten om og forståelsen for eCall.

"Det er vigtigt at kigge på, at det her også kan give følgevirkninger," siger han.

"Ikke det vi har regnet på"

Det er dog helt bevidst, at Færdselsstyrelsen ikke har set på følgevirkningerne.

"Det kan være et argument for, at vi skal have eCall alligevel, men det er ikke det, vi har regnet på," siger Martin Hellung-Larsen.

"Hvor meget koster det, og hvor mange kan det redde. Det er det, der afgør, om det er godt eller skidt."

En undersøgelse fra EU's meningsmålingsinstitut Eurobarometer viser, at 62 procent af danskerne ønsker eCall i deres bil - men de er ikke blevet spurgt, hvor mange penge de vil ofre på det.

Læses lige nu

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse