ODF-folk: Vær klar til at trække nødbremsen

Regeringen skal være parat til at trække i nødbremsen, hvis Microsoft tromler ODF-formatet under fode, mener ODF-fløjen.

Videnskabsminister Helge Sanders beslutning om, at der skal være to dokument-standarder i Danmark, tages med oprejst pande af ODF-fløjen, selv om det kunne ligne en sejr til Microsofts Open XML og et nederlag til ODF-folket, der har arbejdet benhårdt for ODF som det eneste format i Danmark.

"Om vi har tabt eller har vi vundet? Jeg synes bestemt ikke vi har tabt, men politikerne har givet sig selv ekstraarbejde de næste to år, hvor de skal overvåge markedet," siger open source-leverandørernes formand, Morten Kjærsgaard, om politikernes beslutning om en dobbeltstandard i Danmark.

Indbygget håndbremse

I aftalen som it-ordførerne har indgået, er der fastsat en dato for en evaluering af, hvordan det går med konkurrencen.

Om ODF og/eller Open XML skal være obligatorisk efter den 1. juli 2009 skal således afgøres efter en vurdering af en uafhængig tredjepart.

"Jeg er glad for, at politikerne har indbygget en håndbremse i aftalen. Og jeg håber, at de er klar til at trække i den, hvis det bliver nødvendigt," siger Morten Kjærsgaard.

Kjærsgaard vurderer, at en af de afgørende faktorer er, at Konkurrencestyrelsen sandsynligvis er blevet inddraget således, at styrelsen om to år skal være med til at evaluerer resultaterne.

"Konkurrencestyrelsen er den eneste instans, der med autoritet kan udtale sig om der reelt er kommet konkurrence," siger Morten Kjærsgaard.

Microsoft glæder sig

Hvordan skal markedet være fordelt når man når frem til evalueringen? Hvad skal der være opnået før man kan sige, at der er tale om en reel konkurrence mellem formaterne?

Disse spørgsmål har politikerne bundet sig til at tage stilling til i 2009. ODF-fløjen er dog helt klar i mælet.

Der skal være mange og markante ODF-løsninger, elles er det en om’er.

"Hvis der ikke er væsentlige ODF-løsninger når man evaluerer, er der truffet en forkert beslutning, der bør ændres," siger Morten Kjærsgaard.

"Politikerne vil have konkurrence, og derfor er det nødvendigt at ændre beslutningen, hvis der ikke kommer konkurrence."

Microsofts direktør Jørgen Bardenfleth er enig i, at der skal være konkurrence.

"Vi elsker konkurrence og byder den meget velkommen," siger Bardenfleth. "Vi mener, det er den rigtige beslutning og, at den vil komme forbrugerne til gode."

S vil give midler til ODF-piloter

Socialdemokraterne har luftet et forslag, der ligger uden for selve aftalen.

Det skal hjælpe ODF lidt på vej i den hårde konkurrence med Microsoft.

It-ordfører Sophie Hæstorp Andersen (S) mener nemlig, at man bør benytte nogle af FWA-pengene - den danske WiMAX-licens, der lige er blevet solgt for 117 mio. kr. - til underskuddækning af pilotprojekter med ODF.

Selve aftalen om to standarder understreger meget kraftigt, at indførelsen skal være omkostningsneutral.

Der vil dog altid være forbundet omkostninger ved at omlægge, og derfor ser hun de indkomne auktionsmidler som en slatvandsindsprøjtning til ODF-piloter.

Hvis løsningsforslaget bliver vedtaget, er det et kærkomment initiativ i ODF-lejren.

"Der ligner en rigtig god idé og en interessant model, der kan give it-administratorerne blod på tanden. Det bliver nemlig uhyre meget nemmere at gennemtrumfe et forsøg med ODF, hvis der ikke er forbundet alt for mange omkostninger med det," siger Kjærsgaard.

Læses lige nu

    Annonce

    Patent- og Varemærkestyrelsen

    Infrastrukturspecialist - byg bro mellem cloud og datacenter

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    BI Consultant

    Nordjylland

    Annonceindlæg fra SuperOffice

    Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

    Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S