Hidsig Tetra-debat: Er tempo eller stabilitet vigtigst?

Kan Tetra sammenlignes med det nye Palcom-system, der kan transportere video? Parter er stærkt uenige..

Artikel top billede

Teleanalytiker John Strand fra Strand Consult kalder Enhedslistens it-ordfører Per Clausen usaglig, når han sammenligner beredskabssystemerne Tetra og Palcom.

"At sammenligne Palcom og Tetra er som at sammenligne en ambulance med en varevogn," siger John Strand.

Han påpeger retorisk, at der findes varevogne, der kører hurtigere end de ambulancer, som Københavns Brandvæsen benytter.

"Men hvad ville du helst hentes af, hvis du fik et hjertestop? En hurtig varevogn med to mekanikere eller en langsommere ambulance med en læge,?" spørger han.

For sådan er forskellen på det lynhurtige Palcom og det lidt langsommere Tetra, mener han. Palcom er nemlig primært hurtigt til ting, der ikke nødvendigvis kan bruges i beredskabssammenhæng.

John Strand forklarer, at Tetra er en færdig standard, der er testet og implementeret i en række lande, mens Palcom fortsat er et forskningsprojekt.

"Det ene repræsenterer nutiden, mens den anden måske er en del af fremtiden," siger han.

Sikre fremtiden

Per Clausen fastholder imidlertid kritikken af Tetra og sine §20 spørgsmål til forsvarsminister Søren Gade (V).

"Allerede i dag er der et behov for at overføre levende billeder og foretage behandling på stedet" siger han.

Derfor er det uheldigt, at man ikke har fremtidssikret Tetra og desuden har bundet sig til en enkelt leverandør i håbet om, at leverandøren ønsker at udvikle det, mener Per Clausen.

Han skyder samtidig tilbage på John Strand.

"Han lever af branchen, og mange forsøger at dreje tingene," siger han.

Det afviser John Strand blankt.

"Vi i Strand Consult er ikke involveret i Tetra, og vi arbejder ikke som konsulenter for en eneste Tetra-aktør. Vi lever af at følge telemarkedet, den teknologiske udvikling og levere objektiv information om fremtidens telemarked."

Han ryster samtidig på hovedet over, at Per Clausen påstår, at man har bundet sig til én leverandør og henviser til Tetra MOU, hvor flere firmaer samarbejder om udvikling.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S