IDG Newsservice: Lande, der normalt er passive i kampene om internationale high-tech standarder, myldrer pludselig frem for at give deres besyv med, når Microsofts OOXML dokumentformats skæbne skal afgøres; de søger medlemskab i en vigtig, men normalt meget anonym teknisk komité.
Antallet af lande der er stemmeberettigede medlemmer af ISO's Joint Technical Comitee 1 (JTC-1) er i nu 41. For seks måneder siden, før OOXML skulle behandles i ISO-regi, var antallet af medlemslande 30.
Blandt landene, der har opgraderet deres status i JTC-1 til "deltagerland", er Malta, Elfenbenskysten, Cypern, Ecuador, Jamaica, Libanon, Pakistan, Trinidad og Tobago, Tyrkiet, Uruguay og Venezuela.
Disse lande er stemmeberettigede, når det skal afgøres om Open OXML skal godkendes som en åben ISO-standard, bekræfter Lisa Rajchel, USA's sekretær i JTC-1.
Udnytter smuthuller
Modstandere af Open XML hævder, at den pludselige stigning i antallet af stemmeberettigede lande skyldes Microsofts aggressive påvirkning for at udnytte de smuthuller, der er i regelsættet.
"Dette er den største grad af udnyttelse af systemet, til en enkelt virksomheds fordel, jeg nogensinde har set. Det er forbløffende", skriver Andy Updegrove, advokat i Boston og aktiv forkæmper for åbne standarder, i en blog.
"Min påstand er selvfølgelig betinget af, at de nye lande stemmer ja til OOXML".
Første runde af afstemningen havde deadline d. 2. september. I følge kommunikationschef Stacy Leistner, American National Standards Institute, vil resultatet blive i løbet af ugen.
En række lande har allerede bekendt kulør om deres stemme. For OOXML er USA, Tyskland, Polen og Schweiz.
Flere lande har dog tilkendegivet, at de stemmer imod, blandt dem finder man: Brasilien, Kina, Norge, Danmark, Frankrig, New Zealand og Korea. Australien har sagt, at de afholder sig fra at stemme.
Sverige, der havde tænkt sig at stemme ja, afholder sig også fra at stemme. Det sker efter afsløringen af, at en Microsoft-ansat, i en e-mail, øjensynligt havde tilbudt samarbejdspartnere i det svenske stadardiseringsråd kompensation, hvis de stemte for OOXML.
Retten til at organiserer sig
Denne uges afstemning, er ikke afslutningen af forløbet - den forsætter frem til foråret, hvor det næste møde i JTC-1 afholdes i Geneve.
En underkomité i JTC-1 vil indsamle såkaldte "Kommentarer," officiel kritik og ændringsforslag, og derefter vil der på ny blive foretaget en afstemning, der kræver, at 2/3-dele af de 41 medlemmer stemmer for (eller maksimalt 13 i mod) OOXML, hvis standarden skal vedtages.
Advokat Updegrove hævder, at underkomiteen for "Document Descriptions and Processing Languages" har fået fordoblet sit medlemstal siden foråret, da ISO begyndte overvejelserne om OOXML, så den nu består af 48 lande.
Han hævder det er endnu et eksempel på, at Microsoft forsøger at fylde de besluttende organer med deres tilhængere. En blogger, IBM-ansatte Rob Weir, skrev sarkastisk: "Hvad er der galt med at fylde en komité? Er det ikke bare at udnytte retten til frit at organisere sig?"
Lobby-virksomhed
Det har ikke været muligt at få nogen kommentarer fra Microsoft i USA.
I et svar til sidste uges debat, sagde Microsoft, at de vedstod sig, at de lavede lobby-virksomhed over for amerikanske regeringsrepræsentanter og tilskyndede samarbejdspartnere globalt til, i sidste øjeblik, at være aktive i de lokale standardiserings-organer.
Microsoft understregede samtidig, at de fulgte de internationale regler i bestræbelser på, at genoplive stivnede råd med nye medlemmer.
"Vi har talt med vores samarbejdspartnere om dette emne. Ja, det har vi". siger Tom Robertson, Microsofts chef for standarder og interoperationalitet.
"De havde behov for viden. De besluttede, i flere tilfælde selv at deltage. Der er ingen hold i, at vi skulle være styrende i denne proces," siger han.
Adspurgt, hvorvidt, der er beviser for at IBM, Microsoft eller andre af de store spillere havde presset landene til at opgradere status i JTC-1 eller underkomiteen for at få et ja igennem, udtaler Lisa Rajchel, at ISO ikke har bemyndigelse til at forholde sig til den del.
"De nationale råd skal ikke forklare, hvilke motiver, de har for at ændre status," påpeger hun.
Oversat af Bo Madsen
