Computerworld mener: Advarslernes tid er forbi. Den danske it-branche har nu ramt medarbejder-muren med et brag.
Væksten er gået i stå. Antallet af tomme stole i it-branchen har passeret 5.000.
Hvor de største danske it-virksomheder i fjor kunne prale af en samlet omsætningsfremgang på 10 procent, så har medarbejdermangel i år reduceret væksten til sølle to procent.
Det svarer til et rundt nul efter inflationen.
Det viser Computerworlds årlige Top 100-undersøgelse, der bygger på de seneste årsregnskaber fra 349 it-virksomheder i Danmark og som er på gaden 28. september.
Direkte væksttab
Udviklingen underbygges af årets IT-Vækstbarometer fra rådgivnings- og revisionsfirmaet Deloitte, der bliver udarbejdet i forbindelse med Top 100-magasinet.
Her peger fire ud at 10 topchefer på, at mangel på medarbejdere fremover vil medføre direkte væksttab.
Rekruttering er dermed gået fra at være et problem til en krise.
Konsekvenserne af rekrutteringskrisen begrænser sig ikke til it-branchen.
Når de danske it-leverandører må sige nej til ordrer, må dansk erhvervsliv også udskyde it-projekter, som skulle have leveret digital konkurrenceevne.
Det er et kolossalt handikap for et land, der ligger nr. 1 på alverdens internationale ranglister over it-anvendelse.
Vi bygger mere end de fleste vores konkurrenceevne og vækst på avanceret anvendelse af informationsteknologi.
Konkurrence-krise
Rekrutteringskrisen i it-branchen risikerer derfor at udvikle sig til en konkurrencekrise for hele erhvervslivet.
Og skal vi tro prognoserne fra IT-Branchen og ITEK, så bliver krisen kun dybere i de kommende år.
I 2025 vil manglen på medarbejdere vokse til godt 9.000 med udgangspunkt i dagens vilkår.
Vi kan roligt bruge ordet krise.
Definitionen på en krise er en negativ udvikling, man ikke har under kontrol.
Rekrutteringskrisen skyldes først og fremmest et politisk ledelsesmæssigt svigt.
Regeringen har – anført af videnskabsminister Helge Sander (V) – år efter år brystet sig af Danmarks stærke position som it-nation og understreget den positive betydning af dette i en digital økonomi.
I skyggen af praleriet har manglende og utilstrækkelige politiske initiativer svækket udbuddet af it-kompetent arbejdskraft – såvel i form af uddannelse af danske medarbejdere, som større import af udenlandske medarbejdere.
Nu betaler vi prisen
Siden dotcom-boblen bristede i 2000, har den digitale dagsorden i Danmark været farlig nedprioriteret i betragtning af, hvor central anvendelsen af it er for væksten og velfærden i samfundet.
Hverken regeringens ministre eller partiernes ordførere har formået at italesætte digitaliseringen af Danmark med de muligheder, forudsætninger og trusler, der knytter sig til udviklingen.
Det er en stor skam.
For det er den selv samme førerposition på it-området, som har lunet det danske selvværd, der også har forvarslet problemerne.
Netop fordi vi er et af de mest it-beredte og it-brugende lande i verden, rammer flaskehalsene på it-området Danmark som et af de første lande.
Danmark oplever netop nu rekrutteringskrisen i fællesskab med blandt andre Japan, Norge og USA – altså de lande, der er længst med it-anvendelse i verden. I mange andre lande – hvor it-anvendelsen er knap så udbredt og avanceret – er der ingen krise.
Tværtimod har lande som Spanien, Ukraine og Indien rigeligt med kompetente it-medarbejdere.
Burde have været først
Vi burde derforhave været de første til at formulere et svar på, hvordan vi afbøder sammenstødet med medarbejdermuren.
Det var vi bare ikke.
Nu kan vi så vente på de nødvendige politiske it-kriseløsninger og håbe på, at it-branchens ledere formår at udvikle deres organisationer, så de kan trække på it-kompetencerne i de lande, hvor den findes.
I de etablerede virksomheder med traditionelle strukturer og nedarvet kultur kan det være en meget krævende ledelsesopgave.
Heldigvis er der inspiration at hente i de mange nye mindre danske it-virksomheder – som Kring Technologies, Spamfighter og BullGuard – der opfinder organisationen, strukturen og kulturen i takt med, at de breder sig over kloden og trækker på ressourcerne, hvor de er.
Det ville være rart, hvis vi havde andet end håb og held at satse på.
