Fagforening skoser TDC for tekniker-fyringer

TDC har fyret for mange teknikere og kan derfor ikke leve op til IT- og Telestyrelsens krav. Alligevel vil TDC ikke hyre flere teknikere. Dansk Metal er rystet over udmeldingen.

TDC har tilsyneladende været lidt for flittig til at uddele fyresedler til selskabets teknikere.

Den erkendelse kommer TDC selv frem til i dagens udgave af JydskeVestkysten, hvor TDC undskylder den lange ventetid på fejlretninger og på at få etableret telefonforbindelser med for få teknikere.

TDC mangler godt 200 af slagsen, lyder vurderingen.

Det betyder, at TDC ikke er i stand til at overholde de krav, som IT- og Telestyrelsen stiller. Mange steder i Danmark må kunderne vente mellem seks og otte uger, før TDC-teknikere får tid til at svinge forbi.

"Vi tilpasser løbende arbejdskraften til det, vi tror, vi har brug for, men i forhold til fejl, der kræver gravearbejde, har vi fejlvurderet," siger kundeservicedirektør Peter Lang Nielsen til avisen.

Regn, byggeaktivitet og force majeure

Over for IT- og Telestyrelsen undskylder TDC sig med store mængder regn og en stor byggeaktivitet, der går ud over kabler.

Det er force majeure, mener teleselskabet, og IT-og Telestyrelsen er tilsyneladende enig, da den endnu ikke har fundet anledning til at gribe ind.

TDC har ikke noget bud på, hvornår de lange ventetider er overstået, og TDC igen lever op til de offentlige krav

Overfor Radioavisen afviser TDC's fastnetdirektør Carsten Dilling, at problemet kan løses ved at genansætte op til 200 af de teknikere, TDC har fyret siden 2003.

"Jeg tror ikke, at danskerne ønsker, at vi tager masser af nye medarbejdere ind. Kvaliteten bliver ikke bedre af det," siger Carsten Dilling.

Den udmelding har Per Påskesen, forbundssekretær hos Dansk Metal, der organiserer langt de fleste TDC-teknikere, kun hovedrysten til overs for.

"På den ene side siger TDC, at selskabet har fyret for mange og derfor ikke kan leve op til kravene, men samtidig siger Carsten Dilling, at TDC ikke vil ansætte flere. Det hænger jo ikke sammen, og det går ud over kunderne," siger Per Påskesen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS