Hotelgæster kan se deres logninger

Tema: Sikkerhed: En hotelgæst har ret til at se, hvilke oplysninger hotellet har registreret om gæsten under opholdet. Er hotellerne klar til at præsentere gæsten for de data?

[Tema:] Samspillet mellem persondataret og logningsbekendtgørelse pålægger hotellerne en forpligtelse yderligere, udover pligten til at registrere selve datatrafikken:

Gæsten har ret til at se, hvad hotellet har registeret under opholdet.

"Der har ikke mig bekendt været eksempler på, at gæster har forlangt en liste over de oplysninger, hotellet har gemt om dem," siger Jens Zimmer Christensen, bestyrelsesmedlem og talsmand for hotel- og restauratørorganisationen Horesta.

Ikke desto mindre har danske hoteller siden 15. september under bødestraf været forpligtet til at kunne forsyne gæsterne med netop de oplysninger.

"Hotellerne kan idømmes bøde, hvis de ikke udleverer oplysningerne," siger Torben Waage, advokat og telekommunikationsekspert i advokatfirmaet Kromann Reumert.

Han tvivler på, at alle hoteller og restauranter har systemer, der kan håndtere sådan et kundekrav.

"Ikke alle hoteller er helt oppe at køre, men flere og flere er på plads, og begynder at forstå, hvad det hele går ud på. Vi er bekendt med lovgivningen. Hvis nogen spørger om egne oplysninger, har man fire uger til at svare," siger Jens Zimmer Christensen.

Ingen forudsætninger for at løse opgaven

Horesta har været i medierne adskillige gange med kritik af logningsbekendtgørelsen.

Det største problem er følge Jens Zimmer Christensen, at hoteller og restuaratører i bekendtgørelsen har fået status af tele- og internetudbyder.

"Vi taler ikke imod nødvendigheden af at logge og gemme. Men det er yderst uheldigt, at en væsentlig del af logningen er blevet pålagt et erhverv, der absolut ingen forudsætninger har for at løse opgaven," siger Jens Zimmer Christensen.

Horesta ser bekæmpelse af terror som et emne, der fortjener respekt og opmærksomhed.

"Men det er en samfundsopgave, som ikke skal løses af folk, der ikke har forudsætningerne for det," siger han.

Et skævt pennestrøg

Logningsbekendtgørelsen beskriver han som et net, der kastes ud over alle borgere.

"Et net kan være mere eller mindre finmasket. Men det, der er galt med denne lov er, at nettet er i stykker," siger Jens Zimmer Christensen.

Han mener, at politikerne har forsøgt at indføre terrorbekæmpelse med et skævt pennestrøg, og ledsager gerne den holdning med en dyster lignelse:

"I Danmark mangler vi læger. Forestil dig, at vi om fredagen indfanger hoteldirektører, eller taxachafførerer for den sags skyld, og udnævner dem til kirurger. Om lørdagen kan vi læse i avisen, at de ansvarlige politikere har løst problemet. Nu er der læger nok. Men kun indtil om mandagen, hvor de skal til at lave noget, de ikke har forstand på."

Konkurrenceforvridning

Han peger på, at logningsbekendtgørelsen desuden virker konkurrenceforvridende over for hoteller i andre lande, som ikke er underlagt de i EU-sammenhæng enestående stramme danske regler.

For et typisk hotel ligger etableringsomkostningen til et system, der lever op til logningsbekendtgørelsens krav, på et sted mellem 50.000 og 100.000 kroner.

Derefter er der driftsomkostninger på anslået mellem 500 og 1.000 kroner per værelse per år, vurderer Horesta-talsmanden.

Det er 40.000 hotelværelser i Danmark.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Pax8

    Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

    Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S