Nokia ser det mobile internet ændre alt

Internet på mobiltelefoner er ikke bare computer-internettet iført nye klæder. Tværtimod er der tale om en helt ny tilgang til det at være koblet på nettet, mener Nokia.

Artikel top billede

Fremtidens internetoplevelse starter måske i en kort-applikation fremfor i en traditionel browser, mener Nokia.

Mobiliteten vil forandre internettet.

Det mener i hvert fald Nokia, der har internet-adgang som et gennemgående element i stort set alting, telegiganten spytter ud for tiden.

Ifølge David Mason, der er leder af Nokia Corporate Strategy på området, er der en generel opfattelse af, at det nye internet blot er det gamle, der ses via en mobiltelefon. Men det er ikke det, Nokia ser i krystalkuglen.

David Mason forklarer, at den mest primære forandring er, at hvor man i dag typisk starter sin internetoplevelse med en søgning på Google, starter internetoplevelsen på den håndholdte enhed et andet sted.

"Det handler ikke så meget om at browse, for det er mere en computeroplevelse. Det handler mere om, at vi integrerer internettet i enheden, så det understøtter de ting, du foretager dig," forklarer David Mason.

Kameraet bliver udgangspunktet

Et eksempel kunne være Nokias teknologi Point & Find, som lanceres i løbet af 2008. Ved hjælp af kameraet i mobiltelefonen kan man pege på forskellige ting, som telefonen genkender.

Hvis du for eksempel peger på en taske i en butik, sender telefonen dig automatisk videre til relevant information om tasken på internettet. Det kan også ske ved at bruge telefonens GPS, så hvis du er på gaden og fortæller din telefon, at du leder efter en restaurant, kan den ud fra din position vise dig de potentielle spisesteder og guide dig til dem.

I fremtiden vil den også kunne vise dig, hvor der er ledige borde og hvilke restauranter, der har fået de bedste anmeldelser.

"Det hele bliver blandet sammen, så du for eksempel ser informationerne om en restaurant i din kort-applikation frem for via en specifik browser," forklarer David Mason.

Nokia, som er verdens største mobilproducent, har i dag over 900 millioner brugere på verdensplan. Den kendsgerning har administrerende direktør Olli-Pekka Kallasvuo nævnt indtil flere gange, når han skulle fortælle om planerne om det mobile internet.

"Vi har en position, hvor vi kan koble flere mennesker til internettet end nogen andre i hele verden, har Olli-Pekka Kallasvuo tidligere udtalt.

Nokia versus Apple

Det mobile internet var da også et af de centrale emner på Nokias pressekonference i sidste uge, der blev afholdt i den nordfinske by Oulu med titlen The Way We Live Next. Det er selskabets mål, at 300 millioner Nokia-brugere skal eje en internet-telefon inden udgangen af 2010.

Lignende planer findes dog også hos andre producenter og ikke mindst hos Apple, der med iPhone også forsøger at gøre internetoplevelsen mobil. Det har Nokia selvfølgelig bemærket, men Apples meget omtalte touch-screen-teknologi, får ikke finnerne til at ryste.

"Jeg synes, at iPhone er et fantastisk produkt, men vi har også fantastiske produkter. Vi har set på iPhone og sagt, at der er ting, som vi vil tage ombord som en del af, at vi ser på, hvordan forbrugerne ønsker at bruge enheder. Men der er bare så meget mere, vi har leveret inden for teknologi, siger Nokias David Mason.

Han tilføjer, at Nokia i 2008 lancerer sin egen touch-teknologi til S60-platformen, hvor Nokia efter eget udsagn har mere at byde på end Apple. For det første vil Nokias telefoner fortsat have både taster og touch, og for det andet vil nye modeller også indeholde sensorer, så telefonen kan reagere på bestemte bevægelser man laver med den. For eksempel skrue op for lyden, hvis man klemmer på den.

"Det handler i virkeligheden om valg. I nogle tilfælde fungerer touch virkelig fint til interaktionen, mens det i andre tilfælde er keyboardet, der fungerer bedst. Det afhænger af, hvad du foretager dig," siger David Mason.

Nokias egne undersøgelser viser, at det er færre end 10 procent af verdens mobil-brugere, der bruger internettet på mobilen. I Japan er tallet næsten 50 procent, og i Europa regner man med, at det ligger mellem 10 og 20 procent.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Digital suverænitet kræver mere end strategier

    Danmark vil mindske afhængigheden af globale techgiganter, men det kræver mere end politiske formuleringer og strategier, understreger PROSA’s formand Niels Bertelsen.

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-anskaffelseskonsulent til gennemførsel af IT-anskaffelser og udbud i Forsvaret

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS