Internettet buldrer frem som platform for politiske budskaber.
Både de politiske partier og nyhedsmedierne pumper politisk stof ud på nettet, men flere politiske eksperter siger samstemmende, at de mange informationer kan ende med, at de danske vælgere mister interessen for politik.
Og samfundet kan løbe ind i et demokratisk problem, hvis vi ikke sætter tempoet ned.
Rykker ikke stemmer
Partierne har i denne valgkamp for alvor satset på nettet, og internetbrugerne har kvitteret med at kåre internettet som det næstvigtigste informationsredskab, kun overgået af fjernsynet, når de skal holde sig opdaterede om, hvad der foregår i valgkampen.
Men når den endelige beslutning om, hvor krydset skal sættes, så vender vælgerne ryggen til nettet – og med god grund, siger en valgforsker.
"Partierne rykker ikke stemmer via deres websider, fordi de ikke fanger tvivlerne.
Partiernes websider bekræfter blot partiets tilhænger i deres synspunkter eller udnyttes af politiske modstandere, der leder efter argumenter, som kan bruges i den politiske debat," siger Roger Buch.
Han er lektor ved Danmarks Journalisthøjskole, hvor han blandt andet forsker i medier og politik.
Ud over partiernes websider er online-nyhedsmediernes dækning af valgkampen en meget vigtig brik i informationsformidlingen blandt danskerne.
Disse medier formidler politiske budskaber med raketfart, hvilket betyder, at de politiske sager hele tiden skiftes ud, og det har ifølge valgforskeren to konsekvenser.
Det gør både valgkampen spændende, men samtidig marginaliseres en stor gruppe danskere.
Nettet skaber tvivlere
Computerworld og analysehuset Userneeds har spurgt 1.309 danskere om, hvor de søger deres information om partierne og valget.
Og det er bemærkelsesværdigt, at internettet stormer frem på bekostning af traditionelle informationskilder som trykte aviser og radio.
22 procent af danskerne bruger ifølge undersøgelsen nettet som den primære kilde til at holde sig opdateret om det aktuelle folketingsvalg.
Blot 15 procent anser aviserne som det vigtigste redskab, mens kun seks procent bruger radioen som budbringer. Fjernsynet er stadig det dominerende medie, og halvdelen af de adspurgte finder denne platform vigtigst.
"Det er imponerende, hvis internettet har flyttet sig så markant i forhold til aviserne, det har vi ikke set i tidligere undersøgelser," siger Roger Buch.
Denne opfattelse bliver delt af Niels Ole Finnemann, der er professor og leder af Center for Internetforskning.
"Der er store besøgstal på både partiernes og nyhedsmediernes websider, og der er ingen tvivl om, at politikerne må være tilfredse med net-dækningen," siger han.
Klik er langt fra det samme som kryds
Desværre for partierne er store besøgstal ikke ensbetydende med mange stemmer, lyder det fra valgforskeren.
Når det kommer til at tage den endelige beslutning om, hvor krydset skal sættes, falder tilliden ifølge Computerworlds undersøgelse også drastisk.
Her svinder nettets betydning nemlig ind til næsten det halve. Kun 12 procent af de adspurgte i undersøgelsen mener, at internettet har en afgørende betydning, for hvor krydset sættes. Samtidig stiger tv-mediets betydning med det samme tal.
Som en del af forklaringen begrunder Niels Ole Finnemann befolkningens flugt fra internettet med, at borgerne vælger en god gammel kending, nemlig fjernsynet, nå den endelige beslutning skal tages.
"Tvivlerne benytter ofte den afsluttende tv-debat til at tage stilling udfra," siger Niels Ole Finnemann.
Men ifølge valgeksperten har kommunikationsformen på partiernes websider også en afgørende indflydelse på dette tal. Politikerne bekræfter blot sig selv og sine egne, siger Roger Buch, der opdeler de besøgende på partiernes web-sider i to hovedgrupper.
"Det er enten politiske modstandere, der besøger siderne for at finde gode argumenter til den politiske kamp eller politiske tilhængere, der kommer for at få bekræftet deres holdninger," siger han
Man fanger således slet ikke den tredjedel af befolkningen, der er i tvivl om, hvor krydset skal sættes.
Faktisk kan nettet bidrage til, at gruppen af tvivlere bliver endnu større, hvilket var en meget markant tendens i forbindelse med sidste valg, mener Buch.
Ingen politik over forkostbordet
Forklaringen på at nettet kan skabe en endnu større gruppe af politiske tvivlere bunder i to ting, siger Roger Buch.
For det første suser net-kampagner på politikernes websider hen over hovedet på dem, der kun interesserer sig lidt for politik.
Desuden bliver budskaberne i nyhedsmedierne så mange, at det kan være svært for vælgerne at finde holdepunkter. De drukner i budskaber og opgiver derfor at diskutere politik i nærmiljøet.
Den manglende fællesnævner gør, at de politiske spørgsmål droppes ude over frokostbordene på de danske arbejdspladser til fordel for andre områder, hvilket kan skabe en endnu større gruppe, der kommer i tvivl om deres politiske ståsted, lyder det fra valgforskeren.
