Når de valgtilforordnede klokken 20 i aften ringer med klokken i landets sportshaller og gymnastiksale er valgdagen først ved at begynde for en særlig gruppe mennesker i Indenrigsministeriet.
Mens politikere og vælgere bider negle, arbejder omkring 60 mennesker i Indenrigsministeriet nemlig hektisk til langt over midnat på at sikre, at vælgernes dom hurtigst muligt kommer ud til offentligheden.
Det fortæller Bjørn Rosengreen, der er kontorchef i økonomisk afdeling i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Det er her, arbejdet med at konvertere fire millioner vælgeres blyantskrydser til et forståeligt valgresultat udføres.
Kernen i arbejdet er en unix-maskine med et mandatberegnings-system, som holder styr på stemmerresultaterne.
Tid vigtigere end teraflops
"Det er mig selv, der har byggetsystemet," siger Bjørn Rosengreen, der kun hårdt presset vil ud med, at systemet rent faktisk er lavet i APL2 og kører på en DB2-database på en kraftig Unix-maskine.
"Det er ikke kapacitet, der er problemet. Det er det, at tiden går så afsindig hurtigt på valgaftenen," siger Bjørn Rosengreen.
Derfor er det ikke teraflops, der er afgørende i løbet af de cirka tre timer, som det tager at fremlægge valgresultatet.
Det sværeste er faktisk at holde hovedet koldt og bevare overblikke,t mens hele landet utålmodigt venter på valgresultatet, forklarer Bjørn Rosengreen.
Står selv ved roret
Det er Bjørn Rosengreen selv, der foretager demokratiets vigtigste beregninger på valgaftenen.
Men inden aftenens hovedperson, Unix-maskinen, kan tygge på resultaterne, skal de enkelte valgsteder først have talt stemmerne op.
Optællingen foregår med håndkraft, hvorefter resultaterne elektronisk indrapporteres via et mainframe-baseret system hos KMD.
Herefter bliver stemmetallene lagret i en af de mange databaser hos Bjørn Rosengreen og hans mandatberegningssystem.
Tælletempo varierer
Men for en sikkerhedsskyld ringer valgstederne også optællingsresultaterne ind til Indenrigsministeriet.
Det er meget forskelligt ,hvornår kredsresultaterne løber ind. I 2005 ankom det første resultat klokken 21.12, mens det sidste blev afleveret 00.10 på valgnatten.
Både de elektroniske og telefonisk indberetninger fra valgkredsene ender ifølge Bjørn Rosengreen direkte i databaserne, hvorfra han foretager beregningerne af mandattallene med systemet.
Tallene når kun at befinde sig i Unix-maskinen i få minutter før de er publiceret på Indenrigsministeriets hjemmeside.
I samme arbejdsgang videreformidles resultaterne direkte til pressen.
Dette sker for at sikre, at alle har lige mulighed for at få adgang til resultaterne i samme form.
Samtidig spares besværet med at skulle levere resultatet i et hav af forskellige formater til et hav af mennesker, der alle vil have resultatet først.
Har været med til 18 valg
Hverken Bjørn Rosengreen eller hans beregningssystem er begyndere i valgkamp.
Det mandatberegningssystem, som i aften afgør de smilende politikeres demokratiske skæbne, har nemlig sammen med Bjørn Rosengreen været med i den demokratiske proces ved 18 valg.
"Når jeg fortæller, at jeg begyndte på systemet for 23 år siden, tror folk, at jeg er idiot. Men det er blevet videreudviklet siden, "siger Bjørn Rosengreen.
Ifølge kontorchefen tror mange, at systemet må være forældet og udueligt. Men både APL2 og DB2 er, selvom det også overrasker Bjørn Rosengreen, stadig på markedet.
"Vi valgte nogle produkter, der rent faktisk vedligeholdes endnu," siger Bjørn Rosengreen.
Han gætter spørgefuldt på, at årsagen til, at produkterne stadig eksisterer, er at CIA eller Mossad stadig benytter dem og vil betale hvad som helst for at undgå at skulle kode noget meget hemmeligt om.
Blev træt af håndberegninger
Mandatberegningssystemet blev første gang taget i brug i 1984, fortæller Bjørn Rosengreen.
De første par år var systemet tænkt som et supplement til datidens håndberegninger af valgresultaterne.
Men den dengang nyansatte Bjørn Rosengreen mente sammen med et par kolleger, at netop den opgave måtte være særdeles velegnet at udføre på en computer. Og sådan blev det.
Efter et par valg, hvor systemet var kontrolsystem, blev det taget i brug som hovedinstrument i arbejdet med at sikre demokratiets spilleregler på valgaftenen. Og det har det i aften sammen med Bjørn Rosengreen gjort i 23 år uden at give problemer.
Han giver dog højst systemet et par år endnu, før et nyt system er parat. Dermed når mandatberegningssystemet formentlig at runde et kvart århundrede i demokratiet tjeneste.
Høj sikkerhed
På valgaftenen er Unix-maskinen skærmet inde og står for sig selv, fortæller kontorchefen.
Maskinen har ingen kontakt til indenrigsministeriets hjemmeside, som hostes ude i byen.
"Den står et sikkert sted og er fuldstændig utilgængelig for andre mennesker end lige de par personer, som passer den," siger Bjørn Rosengreen.
Samtidig fodres den med informationer fra KMD i et lukket kredsløb med Bjørn Rosengreen som mellemmand.
"Der er ingen som ved, hvilke krydsfelter det passerer på vejen. Det er selvfølgelig af sikkerhedshensyn," fortæller Bjørn Rosengreen.
Nye kommuner og kredse kan drille
Selvom målet i aften er at få valgresultatet klar lige så hurtigt som tidligere, er der dog i dag et par ting som kan få indflydelse på, hvornår aftenens valgresultat foreligger.
Både kommunalreformens ændringer i strukturen og ændringen af valgkredsenes geografiske opbygning kan nemlig få indflydelse på tempoet.
"Der er helt nye opstillingskredse og muligvis også mange nye mennesker, der er implicerede i det praktiske," siger Bjørn Rosengreen, der som den første vil kende aftenens resultat.
Alligevel har han ikke noget bud på, hvem der vinder valget.
"Nogle gange kan man jo se det tidligt. Men ud fra prognoserne at dømme bliver det en meget spændende aften," siger Bjørn Rosengreen.
